Kritik af særlig sensitivitet – en nuanceret gennemgang

 

Kender du til den kritik, der er rettet mod begrebet særligt sensitiv? I takt med at udtrykket er blevet mere udbredt i Danmark, er der også opstået en række kritiske perspektiver. Det er en debat, jeg har fulgt tæt.

Jeg har rykket mig

Kritikken har gjort mig klogere. Den har givet mig en mere nuanceret forståelse og åbnet op for nye perspektiver. Derfor har jeg skrevet denne guide til dig, der er nysgerrig efter at forstå, hvad kritikken af særlig sensitivitet egentlig går ud på.

Det er en af de længere artikler, jeg har skrevet. Men det er også en af de vigtigste. For jeg mener, at vi som afsendere af tilbud til sensitive mennesker har et ansvar for at forholde os kritisk og åbent.

De mest udbredte kritikpunkter af særlig sensitivitet er:

1. at særlig sensitivitet er en usund og hæmmende boks
2. at særligt sensitive tror, de er noget særligt
3. at begrebet er for udflydende til at være en brugbar psykologisk beskrivelse
4. at forskningen bag er ukomplet eller fejlagtig
5. at der er risiko for at overse en psykisk lidelse
6. at det er en protestreaktion på en verden, der går for hurtigt

 

Kritik #1: Er “særligt sensitiv” en usund og hæmmende boks?

Nogle kritikere mener, at begrebet kan begrænse personlig udvikling. Det kan føre til overbeskyttelse og en fastlåst identitet, hvor man ser sig selv som én, der ikke magter så meget. Jeg mener, det er en vigtig kritik. Sensitivitet må ikke blive en undskyldning for at trække sig fra livet – men en nøgle til at forstå sig selv og vokse.

👉 Læs mere: Er “særligt sensitiv” en usund og hæmmende boks?

Kritik #2: Tror særligt sensitive, at de er noget særligt?

Der er en opfattelse af, at begrebet bruges selvophøjende. Det kan skabe et “os-dem”-narrativ. Men det handler ikke om at være bedre – bare anderledes. Og noget af forvirringen skyldes oversættelsen af highly sensitive til særligt sensitiv, som let kan misforstås.

👉 Læs mere: Tror særligt sensitive at de er noget særligt?

Kritik #3: Er begrebet for udflydende?

Elaine Arons selvtest kritiseres for at være for almen – spørgsmålene kunne passe på næsten alle. Jeg er enig i, at testen ikke er et klinisk værktøj. Men den kan være en god indgang til refleksion – ligesom en personlighedstest i et dameblad. Problemet opstår, når begrebet bruges som diagnose.

Kritik #4: Er forskningen bag mangelfuld?

Meget af forskningen stammer fra Elaine Aron og hendes mand – og er primært kvalitativ. Kritikere som Barbara Hoff Esbjørn mener, at det ikke er nok til at danne et solidt psykologisk grundlag. Jeg er enig i, at vi har brug for mere forskning – men det betyder ikke, at sensitivitet ikke findes. 

 

Kritik #5: Overser vi psykisk sygdom?

Der er risiko for at forveksle angst med sensitivitet – og dermed overse behovet for behandling. Rådene til sensitive og til mennesker med angst er nemlig ofte modsatrettede. Det er vigtigt at få hjælp i tide og skelne mellem træk og symptomer.

 

Kritik #6: Er det en reaktion på samfundet?

Nogle ser særlig sensitivitet som en sund reaktion på et samfund i høj fart. I stedet for at spørge “hvad er der galt med mig?”, kunne vi spørge: “hvad er det for strukturer, vi lever i?” Det ene udelukker ikke det andet – men det er et vigtigt perspektiv.

🔄 Tid til at gentænke “særligt sensitiv”

Når man læser kritikken af begrebet særligt sensitiv, kan det virke som en belejlig opfindelse – noget der dækker over psykiske problemer og styrker selvværdet.

Problemet er, at begrebet er blevet brugt for ukritisk – som en slags diagnose, uden fagligt fundament.

Derfor er det sundt, at forskere som dem fra Københavns Universitet har bidraget med kritiske perspektiver.

Men det er en forkert antagelse at sensitivitet, eller udpræget sensitivitet, ikke findes. Der ER forskning der dokumenterer sensitivitet i mennesker. Særligt disse områder forskes der i:

• Sensory Processing Sensitivity

• Forskelligartet modtagelighed

• Plasticitet

• Genvarianten 5-HTTLPR

Så nej – sensitivitet er ikke uvidenskabeligt. Men teorien om særligt sensitivitet har ikke tilstrækkelig forskningsmæssig belæg. Vi må vente på, at forskningen nuancerer billedet af hvordan sensitivitet optræder og hvordan den eventuelt hænger sammen med andre fænomener. 

🪦 Jeg begraver begrebet “særligt sensitiv”

Pga det manglende faglige belæg for begrebet “særligt sensitiv” mener jeg at det er bedre at tale mere åbent om “øget sensitivitet” end meget kategorisk om “særlig sensitivitet”. 

Du vil stadig møde begrebet på mit site, indtil jeg får opdateret indholdet. Tak for din tålmodighed.

🏛️ En udfordring for normalitetsbegrebet?

Noget, der undrer mig, er at debatten ofte ender i diagnoser. Hvorfor kan vi ikke tale om sensitivitet som en del af normal adfærd – ligesom vi taler om introvert/ekstrovert?

Måske er det fordi samfundet ikke har råd til at tage konsekvensen.

Hvis vi anerkender, at nogle mennesker bliver dybt påvirket af støj og uro – uden at være syge – så bliver det sværere at forsvare storrumskontorer, store institutioner og ensrettede strukturer.

💬 Hvad tænker du?

Har artiklen givet dig nye perspektiver? Er det tid til at slippe begrebet særligt sensitiv – eller synes du modsat, at skal vi holde fast?

Jeg håber, du vil være med til at skabe åbne, nysgerrige samtaler om sensitivitet. 

 

Hvis du har lyst til at læse mere, er der masser af artikler at finde her på siden. Du er også hjerteligt velkommen til at dele dine tanker om begrebet særligt sensitiv i kommentarfeltet herunder.

Og hvis du ikke allerede er det, så kom med på nyhedsbrevet, hvor jeg deler nyt indhold og tilbud.

 

 

👉 Tilmeld dig nyhedsbrevet her 👉 Læs artiklen: 4 genveje for særligt sensitive i arbejdslivet