Kritik #5: Risikoen for at overse psykisk sygdom
Et centralt kritikpunkt i bogen Særligt sensitiv – eller særligt udfordret? af Barbara Hoff Esbjørn m.fl. handler om, at begrebet særligt sensitiv kan risikere at skygge for reel psykisk sygdom.
Når angst forveksles med sensitivitet
Forfatterne peger især på, at symptomer på angstlidelser kan ligne træk ved særlig sensitivitet – og at det derfor er vigtigt at skelne. Det gælder både i selvforståelse og i rådgivning.
- Som særligt sensitiv får man ofte rådet: Skærm dig mod overstimulering.
- Som angstplaget får man derimod rådet: Opsøg det, du frygter – eksponering hjælper.
De to tilgange er direkte modsatrettede. Og hvis man forveksler angst med sensitivitet, risikerer man at forværre sin tilstand ved at følge de forkerte råd.
Vigtigt at få hjælp i tide
Ved udvikling af angst er det afgørende at få professionel hjælp – og ikke bare antage, at det “bare er sensitiviteten”. Det samme gælder ved symptomer, der kunne pege på autisme eller opmærksomhedsforstyrrelser, som i nogle tilfælde kan minde om sensitivitet.
Det er ikke altid let at skelne. Men det er vigtigt.
Min erfaring: Et sensitivt sind er mere påvirkeligt
Min erfaring er, at sensitive mennesker har et sind, der reagerer mere – både på det smukke og det svære. Det gør at de nemmere kommer ud af balance, og i højere grad risikerer at udvikle psykiske lidelser.
Men sensitivitet er ikke en sygdom.
Udfordringen ligger i at kunne skelne:
Hvor slutter det ene – og hvor begynder det andet?
Det kræver både selvindsigt og faglig støtte. Og det kræver, at vi tør tale om grænserne – uden at sygeliggøre sensitivitet, men heller ikke romantisere den.
: