Kritik #6: Er særlig sensitivitet en protestreaktion på en verden der går for hurtigt?
Det her afsnit bliver måske lidt langhåret – men hæng på, – især hvis du har en indre humanioranørd i dig. Eller hvis du bare synes, det er interessant at se på sensitivitet i en større samfundsmæssig kontekst.
I sociologien taler man om, at vores selvopfattelse hænger tæt sammen med samfundets strukturer, tempo og tilstand. Den tid, vi lever i nu, kaldes senmodernitet – en epoke præget af hastighed, forandring og teknologisk acceleration.
Et samfund i konstant bevægelse
Vi lever i et kapitalistisk højhastighedssamfund, hvor det, vi tager for givet, hurtigt forandrer sig. Teknologien sætter hele tiden nye standarder – og du når knap nok at købe en ny mobiltelefon, før den er forældet.
Det samme gælder arbejdsmarkedet:
-
Der efterspørges hastighed og omstillingsevne
-
Manuelle opgaver overtages af maskiner
-
De fleste jobs kræver vidensarbejde, kommunikation og socialt overskud
Sæt så mennesket ind i det billede. Nogle trives. Andre gør ikke.
Særlig sensitivitet er med til at legitimere vores højhastigheds-arbejdsmarked
Forestil dig, at du ikke trives i dit arbejdsliv – og at du en dag falder over Elaine Arons bog Særligt Sensitive Mennesker. Det gjorde jeg selv. Måske også du?
Da jeg læste den, følte jeg mig rummet og forstået. Begrebet særligt sensitiv gav mening for mig.
Men samtidig kan man sige, at bogen også fungerer som en form for systembevarende forklaring. Den samler dem op, der ikke føler sig godt tilpas i samfundets (arbejdsmarkedets) strukturer – og giver dem en identitet. På den måde legitimeres det højhastighedsarbejdsmarked, vi har i dag. For hvis du ikke trives, er det jo bare fordi, du er særligt sensitiv – ikke fordi arbejdsmarkedet er blevet for ekstremt.
Tidsånden påvirker os alle
Men sandheden er, at der ikke findes “neutrale vilkår”. Samfundet og arbejdsmarkedet er altid præget af den tidsånd, vi lever i – og lige nu er den præget af tempo, skift og krav om fleksibilitet.
Set fra det perspektiv kan man spørge:
Måske er vi slet ikke særligt sensitive? Måske reagerer vi bare sundt på et system, der giver for lidt plads til at være menneske?
Det er et fugleperspektiv, jeg synes er vigtigt. Ikke fordi det afviser, at nogle mennesker er mere sensitive end andre – men fordi det peger på, at vi også må se på de strukturer, vi lever i.
Et behov for forståelse og mening
I et samfund med høje krav og lavt rum til eftertanke, opstår der et behov for teorier og begreber, som kan hjælpe os med at forstå os selv. Særligt sensitiv er ét af dem. Sensitiviteten giver mening – men skal bruges med bevidsthed om den kontekst, den opstår og omtales i.
: Tilbage til hovedartikel: Kritik af særlig sensitivitet – en nuanceret gennemgang