Kritik #3: Er begrebet “særligt sensitiv” for udflydende?
“Bliver du påvirket af andres stemninger?” “Bliver du irriteret, når nogen beder dig om at gøre mange ting på én gang?” “Er du meget følsom over for smerte?”
Sådan lyder nogle af spørgsmålene i Elaine Arons selvtest for særlig sensitivitet. Elaine Aron er psykolog og forsker, og hun introducerede begrebet Highly Sensitive Person i 1996 med bogen The Highly Sensitive Person – en bog, der siden har fået stor udbredelse, også i Danmark.
Men netop selvtesten og dens formuleringer er blevet mødt med kritik.
Kritikere: Testen er for vag og almen
Flere kritikere mener, at spørgsmålene i testen er så generelle, at de kunne passe på næsten hvem som helst. Derfor mener de ikke, at
testen kan bruges som et validt psykologisk redskab.
Den danske psykologiprofessor Svend Brinkmann udtalte fx:
“… Spørgsmålene i testen er så almene, at det ligner en form for psykologisk astrologi, der passer på alle, og derfor ikke kan bruges som redskab.”
Min vurdering: En simpel selvevaluering – ikke et diagnoseværktøj
Jeg er enig i, at mange af spørgsmålene er brede og almenmenneskelige. Men jeg mener stadig, at testen kan være brugbar – hvis man bruger den til det, den er tiltænkt: Som en enkel selvevaluering, der giver dig en fornemmelse af, hvor du ligger på et sensitivitetsspektrum.
Det er ikke et klinisk værktøj til at identificere en diagnose. Det er blot en mulighed for at forstå et aspekt af dig lidt bedre.
Problemet opstår når vi trækker begrebet ind i psykiatriske sammenhænge, hvor det ikke hører hjemme. Hvor psykiatrien arbejder med psykiske sygdomme og funktionsnedsættelser, kan man sige, at sensitivitet – i hvert fald indtil der er mere forskningsmæssig opklaring – hører til i en anden åben kategori, som ikke umiddelbart er en sygdom eller funktionsnedsættelse, men som handler om en variant indenfor normalområdet. Nemlig en variation i følsomhed og temperament.