Kritik #4: Er forskningen bag særlig sensitivitet ukomplet og fejlagtig?
I 2016 udkom den kritiske bog Særligt sensitiv – eller særligt udfordret?, skrevet af bl.a. psykologiprofessor Barbara Hoff Esbjørn fra Københavns Universitet. Bogen rejser en række spørgsmål om det forskningsmæssige grundlag bag begrebet særligt sensitiv.
Hovedkritik: For lidt og for svag forskning
Ifølge Esbjørn og hendes medforfattere er forskningen bag særlig sensitivitet både begrænset og metodisk svag. Den største del af forskningen stammer fra Elaine Aron og hendes mand Arthur Aron, som primært har lavet kvalitative studier. Det står i kontrast til den kvantitative forskning, der dominerer psykologien i dag.
Særlig sensitivitet er ikke undersøgt på en tilstrækkelig stor mængde mennesker, lyder det fra Esbjørn og co.
Kritik af Elaine Arons sprog og metode
Bogen peger også på, at Elaine Arons beskrivelser af det sensitive træk er præget af et “uvidenskabeligt sprog”. Hun bruger mange eksempler og metaforer, og hendes udsagn er til tider upræcise eller selvmodsigende.
Eksempelvis skriver hun:
-
“Den model, vi foreslår, er helt i tråd med den mulighed, at trækket ikke er medfødt men blot forekommer tidligt.” (Aron, Aron & Davies, 2005)
-
“Forskellen er i høj grad nedarvet og er meget reel og normal.” (Aron, 2008)
Disse udsagn peger i forskellige retninger og skaber tvivl om den teoretiske konsistens.
En psykodynamisk forståelsesramme
Elaine Aron er jungiansk inspireret og arbejder ud fra en psykodynamisk forståelsesramme, hvor drømme og ubevidste processer spiller en stor rolle. Det mener Esbjørn og co. ikke er tidssvarende – og de undrer sig over, at Aron alligevel har fået publiceret artikler i naturvidenskabelige tidsskrifter.
Dækker begrebet over flere træk?
En anden vigtig pointe i kritikken er, at særligt sensitiv sandsynligvis dækker over flere forskellige træk. Esbjørn og co. mener, at Elaine Aron konkluderer for meget og forsøger at samle for mange egenskaber under ét begreb. Der kunne i stedet være tale om to eller tre forskellige temperamentstyper.
Min refleksion: Sensitivitet eksisterer – men vi mangler mere forskning
At forskningen bag særligt sensitiv er mangelfuld betyder ikke, at sensitivitet ikke findes. Det betyder blot, at Elaine Arons teori ikke har den forskningsmæssige tyngde, som nogle måske tror – og at der er behov for mere og bredere forskning, før vi kan drage sikre konklusioner.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi kan tale om sensitivitet som et relevant træk hos nogle mennesker – uden at gøre det til en diagnose, og uden at basere det på en enkelt teoretisk model.
: Er der med særlig sensitivitet risiko for at overse en psykisk lidelse?