Fotograf: Kamilla Bryndum
Interview med Ulla Hinge Thomsen
Jeg har været så heldig at få mulighed for at interviewe Ulla Hinge Thomsen, forfatter af den netop udkomne bog Særligt sensitiv – Guide til det gode liv. Det er blevet til en snak om hvad der udgør det gode arbejdsliv for særligt sensitive, om hendes eget arbejdsliv, og om processen med bogen.
Marie:
Tillykke med din bog Særligt sensitiv – guide til det gode liv. Den glæder jeg mig til at læse. Jeg synes det er dejligt, der kommer rollemodeller som dig på banen og taler om sensitivitet, uden at det på nogen måde handler om at være et offer. Og som viser, at man sagtens kan have en velfungerende karriere som særligt sensitiv.
Hvad har været de største udfordringer, din sensitivitet har givet anledning til i dit arbejdsliv?
Ulla:
Når man som jeg tager mange indtryk ind og bearbejder dem dybt, bliver man nemmere overstimuleret og overvældet end andre. Det har jeg oplevet mange gange – at det, der ikke påvirkede andre synderligt, tog lang tid at bearbejde inden i mig selv.
Samtidig er jeg en arbejdsom type med en stor kapacitet, og det har altid været en stor del af min identitet at være den, der siger: “Den klarer jeg”, og jeg har klaret rigtig meget i alle 
mine jobs. Derfor har jeg også indimellem været ganske udmattet og endda stresset, også i jobs, jeg egentlig var rigtig glad for.
Det har også været en udfordring for mig at lægge ‘dårlige’ oplevelser fra mig. Jeg er meget pligtopfyldende og ærekær, og kritik har jeg det generelt rigtig svært med, især hvis jeg oplever den som uretfærdig.
Endelig trives jeg ganske forfærdeligt med konflikter. Mediebranchen, som jeg er i, er fyldt med passionerede, kreative hoveder, som føler stærkt for det, de laver – indimellem slår det gnister, og det kan jeg have svært ved at være i. Også selv om det slet ikke handler om mig (og selvfølgelig endnu værre, hvis det gør). Omvendt har jeg fundet nogle af mine bedste venner gennem mit arbejde.
Jeg elsker at arbejde, og jeg elsker at være del af en redaktion, der arbejder sammen mod et fælles mål. Jeg kan bare godt blive ret træt og mæt af det også – derfor har jeg mere energi, nu hvor jeg er selvstændig. Til gengæld mangler jeg så lidt på samhørighedskontoen. Heldigvis ser jeg rigtig mange af mine gamle kolleger stadigvæk, både privat og i arbejdssammenhænge.
Hvordan er du kommet ud over udfordringerne?
Jeg tog en stor beslutning for tre år siden, da jeg sagde mit job som redaktionschef op for at blive selvstændig journalist. Egentlig var det en gammel drøm for mig, og jeg havde faktisk oprettet et firma tre år forinden, men så var jeg blevet tilbudt et vikariat på et magasin, og så tog det ene spændende job det andet. Den tid var fantastisk og har givet mig et virkelig godt netværk at starte min virksomhed på, men nu var det tid, og jeg har ikke fortrudt et øjeblik.
Hvis jeg igen i dag skulle være på en arbejdsplads fuldtid (det tænker jeg ikke, jeg skal men hvis nu …), så ville jeg sørge for at give mig selv nogle gode åndehuller i løbet af dagen, sådan som jeg også skriver om i bogen. Jeg ville også forsøge at sætte bedre hegn omkring mig selv, så jeg ikke blev grebet af andres konflikter – men det ville være svært.
Hvad har været de bedste ting, som dit sensitive træk har givet anledning til i dit arbejdsliv?
Den største force er helt klart min veludviklede empati. Den gør, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i kunders, kollegers og kilders ønsker og udfordringer.
Jeg er ikke den på en arbejdsplads, der råber mest op og fører mest an. Til gengæld opnår jeg ofte dyb forståelse med dem, jeg arbejder sammen med, og det er en ægte gave som journalist – ja, i de fleste job. Eftertænksomheden og fordybelsen kan det være svært at få plads til som journalist, men jeg sætter en stor ære i at være grundig i mit arbejde, også når det skal gå stærkt – og det tror jeg også, har med sensitiviteten at gøre.
Tror du, du ville have truffet nogle andre valg studie- og arbejdsmæssigt, hvis du havde vidst du var særligt sensitiv som ung?
Det er svært at sige – man er jo altid mere klarsynet i bagklogskabens ulideligt klare lys.
Jeg har både i studier og arbejde beskæftiget mig med det, der interesserer mig mest (sprog, journalistik, bøger, magasiner – og børn!), så på den måde fortryder jeg intet.
Men jeg tror, jeg ville have haft mere mod som ung, hvis jeg havde forstået og ikke mindst accepteret de sider af mig, som dengang føltes, som om jeg var ‘for sart’ eller ‘ikke robust nok’. For eksempel var det en stor drøm for mig at læse i udlandet, men det blev aldrig rigtig til noget.
Min store datter spurgte mig for nylig hvorfor ikke (hun vil det også gerne), og jeg havde svært ved at svare, men jeg tror egentlig, det handlede om mod. Jeg var ubevidst bange for at blive for overvældet af alle de nye indtryk, og jeg var bange for ikke at kunne leve op til mit billede af en udadvendt, slagkraftig og omstillingsparat studerende. Men hvis jeg nu havde vidst, at ja, det ville være overvældende, og ja, det vil tage tid at vænne sig til, og nej, du bliver ikke alles bedste ven den første uge, men det er okay, for så har du noget andet at byde på, så var jeg måske kommet af sted. Hvem ved? Det er jo en proces for alle mennesker at lære at acceptere sig selv, som de er – ikke kun særligt sensitive. Men jeg kunne da godt have ønsket mig, at den proces var gået lidt hurtigere!
Hvordan har procesen med bogen været – og hvordan håndterer du situationen med at promovere den nu?
Jeg fik kontrakten i januar sidste år og skrev på bogen hele foråret og en del af sommeren. Det gik forbavsende nemt, ikke mindst afsnittene om mig selv, for jo mere jeg arbejdede med stoffet, desto flere minder kom der frem, og desto mere mening gav rigtig mange ting. Nogle kapitler var selvfølgelig sværere end andre, men jeg – og forlaget – havde et klart billede af, hvordan tonen og formen skulle være, og det var en stor hjælp.
Hvad angår promovering, så startede arbejdet allerede i foråret med det, man kalder den lange presse, altså månedsmagasiner, som har en lang produktionstid. Den del var stille og rolig. Det er jo medier, jeg kender rigtig godt – jeg kender spillereglerne, udtrykkene og så videre. No sweat.
I disse uger laver jeg så kort presse, tv og radio, og det er lidt anderledes. Det går hurtigere, og netop emnet ‘særlig sensitivitet’ er svært at formulere helt kort – der er i hvert fald muligheder for misforståelser, hvis det går for stærkt. Det kan jeg mærke, betyder meget for mig, så det bruger jeg meget krudt på.
Samtidig er det jo en personlig bog, derfor bliver der også stillet personlige spørgsmål, og dem skal jeg vænne mig til at navigere i. Når det er sagt, så nyder jeg også opmærksomheden. For eksempel syntes jeg, det var helt vildt sjovt at være i morgen-tv. Jeg er ikke den type sensitive, der skyer offentlighed. Men jeg vil da godt indrømme, at jeg faldt i søvn på sofaen klokken 21 i aftes.
Din bog har en lyserød forside. Er den også for mænd?
Ja, absolut. At være særligt sensitiv har intet med køn at gøre, og jeg har både kvinder og mænd som eksperter og cases i bogen. Når den ser ud, som den gør, er det fordi, vi gik efter et glad og indbydende udtryk. Jeg synes ikke, det er trist at være særligt sensitiv – tværtimod – og det ville jeg gerne have, at omslaget skulle afspejle. Hvilket det også gør – jeg er utrolig glad for det.
Hvordan har du det med at stå frem og bruge ordene ‘særligt sensitiv’ om dig selv?
Rigtig godt – og bedre og bedre, jo mere jeg har fundet ud af, hvor mange fordele der er i det for mig, og jo flere seje og interessante sensitive mennesker, jeg har mødt. Men jeg har ikke altid haft det sådan.
Første gang jeg hørte om trækket, var jeg i midten af 20’erne og kunne slet ikke finde ud af at bruge det om mig selv, selv om jeg sagtens kunne genkende mig selv i det. Faktisk er det først inden for de senere år, at jeg har omfavnet det, og først nu, at jeg for alvor bruger det om mig selv.
Omvendt lader jeg mig heller ikke definere af det. Jeg er meget andet end særligt sensitiv.
Hvordan tilrettelægger du dit arbejdsliv nu? Og hvordan er en typisk arbejdsdag for dig?
Jeg er selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver. Mine opgaver er mange og forskellige, så der er flere former for ‘typiske’ dage. Hvis jeg ikke har en aftale om interview eller kundemøde om morgenen, tager jeg hen i mit kontorfællesskab fra morgenstunden. Vi er otte selvstændige, der arbejder sammen med hvert vores i nogle skønne, nyistandsatte lokaler (det betyder meget for mig, at der er pænt og rart at være). Tit er jeg den første på pinden, og det giver en god, koncentreret time, men så er det også rart, at der kommer selskab.
I løbet af formiddagen laver jeg telefoninterview, skriver artikler, redigerer magasiner eller laver webtekster eller nyhedsbreve frem til frokost, som jeg spiser med mine kontorfæller. I løbet af eftermiddagen dagen har jeg måske en aftale ude i byen eller en træningstime hos min fys, så jeg får et naturligt break – det er relativt sjældent, at jeg sidder på min pind hele dagen, men det kan også være omvendt, at jeg har aftaler om formiddagen og møder ind efter frokost. Jeg holder fyraften mellem klokken 15 og 17 – nærmere 15, hvis jeg skal hente min søn.
Overordnet sørger jeg for, at der er tid nok til de opgaver, jeg siger ja til – hvilket også betyder, at jeg indimellem siger nej. Men jeg er meget fokuseret og har nemt ved at koncentrere mig, hvilket betyder, at jeg er ekstremt effektiv, når jeg skriver.
3 gode råd til andre sensitive fra Ulla Hinge Thomsen:
1) ACCEPTER SENSITIVITETEN
Helt grundlæggende skal du acceptere din sensitivitet. Du skal holde op med at skælde dig selv ud over, at du ‘ikke kan tåle så meget’ som andre (og så i øvrigt holde op med med at bruge udtryk som at ‘tåle’), for sensitiviteten forsvinder ikke af, at man skælder ud på sig selv – den bliver bare en mere træls makker.
2) TAG HENSYN, MEN LAD DIG IKKE TYRANNISERE
Når accepten er på plads, skal du beslutte dig for at tage hensyn til den, men ikke lade dig tyrannisere af den. Dette er vigtigt. Nogle sensitive kommer til at tro, at der er en masse ting, de ikke kan, fordi de frygter at blive overstimulerede eller overvældede, eller fordi de ikke føler sig robuste nok. For eksempel kender jeg dygtige sensitive, som holder sig tilbage fra at blive chefer. Men det er nødvendigt at komme ud og blive stimuleret for at udvikle sig og opleve ting, og indimellem bliver man overstimuleret. Det er prisen. Man må bare ikke være det konstant.
3) SKAB BALANCE
Og her kommer det tredje råd, nemlig at se på, om der helt overordnet er balance i dit liv imellem det, der udmatter, og det, der bygger op. For mig var der ikke balance, da jeg havde fuldtidsarbejde som redaktionschef. Jeg fik ‘for meget’ af det hele – indtryk, larm, følelser – på mit arbejde og havde ikke energi nok til mit familieliv, og det vil jeg have. Så måske er der nogle store beslutninger, som skal tages. Det kan også være, at der overordnet set er en god balance, men der er nogle enkelte situationer eller dage, der generer.
Ulla Hinge Thomsen
Du kan læse mere om Ulla på hendes hjemmeside www.særligtsensitiv.nu
Konkurrence: Vind ‘Særligt sensitiv – Guide til det gode liv’ af Ulla Hinge Thomsen
Har du lyst til at vinde bogen?
Så del en ting, du mener, kan bidrage til det gode liv for særligt sensitive, i kommentarfeltet herunder.
Der er 2 bøger på højkant og jeg trækker lod blandt alle besvarelser.
Vinderne trækkes fredag d. 13. februar 2015 kl. 15.
Hvad er opskriften på det gode arbejdsliv for sensitive?
At tillade sig selv at have det godt.
Som særligt sensitiv er det vigtigt at arbejde med sit selvværd. Ofte vil man møde “modstand” fra mennesker, der ikke forstår ens behov fx for ro og alenetid. Hvis ens selvværd er lavt kan man nemt komme til at føle sig forkert eller svag i sådanne situationer. Det handler om at holde af sig selv og acceptere sig selv præcis som man er og skabe rammer, der passer til ens behov i stedet for at forsøge at passe ned i en kasse, som andre, arbejdsmarkedet eller samfundet har skabt.
Kærlig hilsen
Anne
Hej
Jeg tænker at, det vigtigste for et godt liv som særligt sensitiv er, så hurtigti som muligt at blive klar over/erkende at man er særligt sensitiv –
når man har erkendt at være særligt sensitiv, at man lærer at være opmærksom på hvordan man har det lige her og nu, og så vælger derud fra så vidt det er muligt, i fht arbejde og fritid kan der være forskellige udfordringer, men kan man praktisere det arbejde man også elsker så man ikke slider sig selv op, er det naturligvis det ypperste.
Jeg vil sige, at opmærksomhed på og hensyn til det man mærker her og nu i fht det man evt skal deltage i, er alfa og omega, og at man undgår at give sig selv dårlig samvittighed over ikke at kunne det som “alle” andre kan. Mit bedste bud lige nu.
Venlig hilsen
Marianne Pedersen
Jeg er som særligt sensitiv ekstremt pligtopfyldende, specialiseret i mit arbejdsområde og dårlig til at lægge arbejdet fra mig/få det ud af hovedet når jeg kommer hjem. Især hvis der har været en konflikt eller diskussion med nogen på kontoret.
Derfor laver jeg ofte (selvom jeg er træt) aftaler med mine bedste venner lige efter arbejde, så jeg bliver distraheret, tænker på noget og får noget god energi/får grint i nogle timer, inden jeg skal hjem til mig selv bagefter 🙂 !
Jeg mener det er så vigtigt at fokusere på sensitiviteten som en gave og et privilege. Jeg har da bandet den væk nogle gange. Det er udmattende at være så “åben”. At føle og registrere så meget. Men for mig personligt betyder min sensitivitet bl.a at jeg virkelig er i stand til at nyde. Små ting og øjeblikke. Et smukt og godt måltid kan jeg leve højt på længe. Duft, smag, konsistens. Jeg kan simpelthen få store sanselige oplevelser blot af at spise.Eller drikke en kop virkelig god kaffe. Det samme gælder musik, film, bøger og natur. Min sensitivitet gør generelt at jeg føler jeg “får mere for pengene”…
Noget af det vigtigste for mig er, at min omgivelser rummer noget skønt og smukt at se på, da jeg tager sanseindtryk meget ind. Derfor har jeg fx selv medbragt en smuk plakat, som hænger ved mit skrivebord, jeg sørger for at lufte ud, og starte min arbejdsdag (for det meste) med at rydde mit skrivebord pænt op. Alle de små skønne ting jeg gør, bidrager til, at jeg kan føle mig tilpas.
(I mine pauser læser jeg ofte skønne blogs.. i det hele taget er skønhed vigtigt for min velvære)
Vinterbadning med saunagus. Det indebærer både natur, dufte, ro og ofte også afslappende musik. Det får altid mit system helt i ro og bliver aldrig kedeligt 🙂
Mind dig selv om at sidde, stå og gå med værdighed. Din krop ved præcis hvad du mener. Energien ændrer sig øjeblikkeligt. Det har hjulpet flere særligt sensitive i min familie i perioder med lav energi på selvtillids- og selvværdskontoen.
🙂
For mig handler det om at mærke og følge mine behov, og tillade mig selv fuld tillid til livet.
Det jeg mener kan bidrage til det gode liv for mennesker der er særligt sensitive er, at beskæftige sig med den spirituelle del af livet. Det kan være ved at meditere, læse bøger om emnet, tage et kursus inden for det spirituelle område, tale med et terapeut (selv gik jeg hos en sjælsterapeut i nogle år og har aldrig haft det bedre) eller tale med mennesker der selv er sensitive om de store tind her i livet. Vi sensitive er utrolig modtagelige for det ikke synlige, energier og dybe, dybe reflektioner. Når jeg arbejder med mig selv på dette plan, ja så blomstre jeg og livet giver så meget mere mening end når jeg “bare” laver hverdagsting. På det spirituelle plan bliver jeg virkelig stimuleret og er der hvor jeg er “god”!
Det glæder mig at se min gamle far pludselig forstå sig selv, når jeg forklarer hvad jeg har lært om min særlige sensitivitet. Jeg ved jo godt at han også er særlig sensitiv. Men hans årgang er jo ikke bevidst om det og søger ikke informationerne. Han har altid været så hård. Nu ved jeg hvorfor, og sammen har vi pludselig meget at snakke om.
Jeg vil rigtig gerne vinde bogen, så jeg kan læse den for ham.
Hilsen Trine
Hej!
Husk at få tid til dig selv for på den måde kan du mærke din krop og din sjæl. Jeg har – efter at have været sygemeldt med stress i lidt over 1 år dyrket yoga og meditation. Det hjælper mig rigtig meget til at finde fodfæste og ikke overreagere altid i situationer samtidig at vide at jeg er ok som jeg er! Masser af kærlighed til dig herfra!
Noget jeg i hvert fald oplever, kan bidrage til det gode liv for mig – og højst sandsynligt også andre særligt sensitive, er at være ude i naturen/lave havearbejde. For mig er det i hvert fald meget meditativt enten at gå en tur i grønne omgivelser (det kan også bare var en park i byen) eller rode i jorden. Når jeg roder i jorden glemmer jeg tid og sted og bliver ladet op. Jeg er meget til stede i nuet og tænker ikke så meget, som jeg ellers har tendens til – det er meget befriende.
Jeg har glæde af mindfulness med bodyscan, yoga og meditation, hvor jeg øver mig i at være nærværende i nuet og hele mig selv indefra/bearbejde alle de indtryk min krop og mit sind får i dagligdagen. Jeg nyder også gåture og små pauser i løbet af dagen
Det gode liv er for mig at skabe ro og tid nok til at bearbejde mine oplevelser. Det kan ske ved en lang gåtur i naturen eller en dag med strikketøjet og noget god musik. Og så handler det om ikke at skamme sig over, at man ikke hopper på alle tidens modeluner – fx at man absolut skal løbe i stedet for at gå – eller være evigt social (enten på de sociale medier eller i det virkelige liv) frem for at være alene (hvilket jeg ofte foretrækker).
Ih hvor vil jeg gerne deltage i konkurrencen, men dit spørgsmål har gjort det klart for mig at jeg stadig kun er nået til det stadie hvor det hele handler om at “hele sår” hele tiden. Mine vigtigste midler er at gøre ting bevidst langsomt og nærværende for at undgå overstimulering, at høre Arvo Pärts “Spiegel im Spiegel” i sløjfe for at “køle ned” når jeg alligevel er blevet overstimuleret, og hele tiden at være både opmærksom på og tage hånd om en tendens til at overstimulere mig selv visuelt i stedet for at tillade mig selv at være nærværende, både i mig selv, i mit hjem og med mand og barn. Jeg håber at det bl.a. er vejen frem til en bedre balance, hvor det bliver muligt at mærke glæden ved at have det sensitive karaktertræk. Og jeg håber at kunne være med i konkurrencen alligevel 🙂 Tak for en god og givende hjemmeside.
***************
ERKENDELSE
***************
For mig er det vigtigste ved opdagelse af det “at være særligt sensitiv”, at jeg ikke mere behøver søge og lede efter svar på, hvorfor og på hvilke måder jeg er anderledes end andre på min vej i livet – både karrieremæsdigt og privat – en evig søgen og granskning af mig selv, så jeg kunne finde en måde at komme af med de anderledes træk på f.eks. følsomheden, udmattelses-følelsen af “for meget det ene eller andet”, den stærke “connection” med omgivelserne og dermed sårbarheden overfor påvirkninger. Sådan er jeg bare, og det er OK! Hvilken befrielse 🙂
I stedet for at komme af med de træk ( umulig kamp selvfølgelig! :-)) så kan jeg nu bruge min viden aktivt, til at forstå, hvad de skiftende signaler vil mig, når de dukker op.. Og hvordan jeg får det bedste ud af situationen med hvilke redskaber. Det giver følelsen af at kunne overskue de tidspunkter, hvor sensitiviteten ellers kan løbe af sted med en. Lidt som lamper der blinker i en bils instrumentbræt, når den mangler olie, benzin eller noget andet nødvendigt for at kunne fungere…. Vigtigst er, at jeg har ERKENDT, det ikke er træk man skal skamme sig over, men være stolt af at besidde.. Det gør nemlig en til den helt særlige person, man er ment til at være på godt og ondt! <3
Mindful meditasjon og mosjon er verktøy #1 for meg. Slik kan jeg holde meg nær min ‘baseline’, hvor jeg vet hva som tjener og ikke tjener meg. Når jeg mister kontakt med baseline, blir jeg raskt irritabel, anspent og ufokusert i kropp og hode. Kan også anbefale et grovt, varmt og grønt kosthold og tidlig leggetid.
Hej 🙂 Jeg arbejder som pædagog i en børnehave.
Det bedste for mig i mit arbejde med børn er, at jo bedre, jeg kender signalerne for overstimulering i mig selv, des bedre kan jeg forstå børnene. Både de særlig sensitive og alle de andre børn.
Bevidsthed. Accept. Værdighed. Tro. Tillid. Inspiration. Mening. Kreativitet.
Den dybe tro på at der er en grund til at vi er sårbare, at det giver mening i en større sammenhæng, at vi kan være kilde til inspiration, når vi erkender og står ved vores sårbarhed. At vi har adgang til vores kreative ressourcer og kan udleve den vi er.
At omgive sig med dyr.
Dyr er som regel altid i balance med sig selv og helt i ét med deres krop, og dét kan man lære meget af som menneske og især som sensitiv. Jeg har selv stor glæde af min hund.
Jeg tror heller ikke, jeg påvirkes lige så stærkt af hans sindsstemninger, som jeg ville blive det ved mennesker – simpelthen fordi han er et dyr. Hvis han fx hidsede sig op og gøede af en kat, ville det på ingen måde sidde i kroppen på mig bagefter, som et skænderi mellem to kolleger i min nærhed fx ville gøre.
Der er noget meditativt over at være sammen med dyr. Deres ro smitter, og det at stryge dem over pelsen eller komme ud i naturen med dem er bare store sidegevinster. 🙂
At kende sig selv og sine grænser
Hvad bidrager til det gode liv som særligt sensitiv? – det er sikkert et spørgsmål med lige så mange svar, som der er sensitive.
Men for mig handler det om, at skabe frihed med trykhed…hermed mener jeg, frihed til at være mig og trykhed for mig, så jeg undgår at være anspændt.
Måden jeg gør det på, er gennem rotiner og tilrettelækkelse, så jeg hele tiden er forberedt på, hvad der skal ske, hvornår og hvordan.
At passe på mig selv, mærke efter og ikke overtræde mine grænser så jeg bliver udmattet. Jeg dyrker yoga og trækker mig a og til på jobbet og tillader mig selv at holde pauser i den stressede hverdag. Jeg nyder at jeg har s å fin en føling med andre mennesker og har vendt det til en styrke, men har lært at holde igen med min mening eller løsninger, før mine medmennesker har selv har fået en chance for selv at mærke efter eller løse det . Jeg er generelt blevet mere rolig men det har taget mig mange mange år at blive tryg med min personlighed som jeg nu ikke ville være foruden.❤️
En fleksibel og forstående arbejdsgiver der bl.a. er positivt stemt overfor hjemmearbejdsdage 🙂
Husk at passe på dig selv. Det er ingen skam at sige fra.
Pauser. I løbet af arbejdsdagen, hver dag. Gerne både en kort formiddagspause og en kort eftermiddagspause, foruden frokosten. Pause fra at tjekke arbejdsmails og være “på”, når jeg har fri. Dage hvor jeg kan være alene og lave ting, som jeg kun gør for min egen skyld. Pauser til bearbejdning af indtryk og til opladning med ny energi.
Desværre er det først for ganske nyligt, at jeg blev præsenteret for HSP, og dermed blev klar over, at jeg var en del af en minoritet. Ikke desto trods, er jeg glad for, at jeg nu endelig kan sige.. “der er ikke noget galt med mig, jeg er blot særligt sensitiv!” Ja, og for mig har denne opdagelse i sig selv givet mig mere ro. Udover det, så jeg har bemærket, hvordan færden i naturen giver mig indre ro og balance.
P.s. dejligt at vide, jeg ikke længere er alene;-)
Et vigtigt bidrag til MIT gode liv som HSP er, at indse og respektere på kærlig vis, at sensitiviteten er der til alle tider. Jeg er langtidssyg, og jeg er langsomt men sikkert ved at indse, at sensitiviteten er med til, at min proces med at blive rask er længere end for “normale” menneskeres. Og at det er ok. Når jeg respekterer, at det dræner mig (meget) at gå rundt i en storby, fx, er det også lettere at skabe de gode betingelser for mit liv, på trods.
Det er vigtigt at acceptere sig selv som man er, finde de ting der giver glæde og energi. Hvor man tillader sig selv at være en del af det og nyde det.
Det er også godt at få snakket om at man er særligt sensitiv, både med familie, venner og kollegaer.
Jo flere som kender til vores personlighedstræk, jo nemmere bliver det at forklare hvad vi har brug for.
For mig, som HSP, gør det en stor forskel at kende mig selv og mine grænser godt og så respektere dem. F.eks skal jeg turde sætte mig selv så højt at jeg siger fra til sociale ting, hvis jeg ikke er social, men har brug for at være alene og lade op
Mit arbejdsliv har været præget af mange skift fordi jeg aldrig synes at lande på rette hylde. For nylig har jeg haft aha oplevelsen – jeg har trækket særligt sensitiv og nyhedssøgende.
Nu tænker jeg vejen frem er:
1: finde min passion
2: turde leve den ud
3: på en måde som passer til mig så jeg bliver ved med at brænde og ikke brænder ud.
Hilsen Dot
At erkende, at der er lige meget behov for os i arbejds- og privatlivet, uanset hvilken personlighedstyper vi er. :-).
Vigtigt at være opmærksom på, hvad der dræner en for energi og hvad der give en energi.
Finde roen på job, bl.a. ved at lytte til Niels Eje – music cure, fokusere på det meditative åndedræt, pauser alene.
Efter job, finde et roligt spot, meditere, give sig selv en pause.
Værktøjer fra mediation, mindfulness og yoga – er gode for sensitive, hvad tænker du!
Prioriter alene-tid – særligt ovenpå sociale aktiviteter. Stå ved dig selv, og turde at sige nej tak til en invitation, hvis du ikke føler batteriet er ladet helt op. Hvis du er ærlig omkring det og giver besked i god tid, vil folk forstå det – og helt ærligt; ellers har du ikke brug for de mennesker. Som det velkendte råd i flyet; sørg først for iltmasken til dig selv, og dernæst dit barn – sagt med andre ord: Jo mere du passer på dig selv, jo bedre kan du også være der for andre. 🙂
At sætte grænser ud fra hvordan det mærkes i kroppen. Du kan blive bedre til at mærke kroppen med yoga, gå-ture, motion etc. Nogle aktiviteter kan give mere energi og man kan udvide sine grænser og deltage i flere sociale aktiviteter, andre gange, er der behov for tydelige og venlige grænser, for at lade op.
At være særligt sensitiv er en gave, og en opgave – som skal forvaltes.
En vigtig ting for mig, som alenemor, er at jeg hver dag har rum til at jeg tager hånd om mig selv og det gør jeg med tid til ro, meditation, yoga, bevægelse i naturen, mm. Samtidig med er det vigtigt at jeg tager imod den omsorg/støtte/kærlighed der er, så jeg også lader mig passe på af andre.
Sensitiviteten er også en vigtig del af min spiritualitet, fordi den giver mig adgang til at lytte dybere. En gave i arbejdet med andre mennesker.
Bjørn Eidsvåg hjælper måske også dig med denne sang:
https://www.youtube.com/watch?v=YhE9oHvm-DY
Liv Lolholm
½ times meditation hver morgen inden jeg kører på arbejde, giver mig en indre ro i forhold til at kapere arbejdsdagen, tage en ting af gangen og give mig selv plads.
Har dagen været meget hektisk kan ½ times meditation når jeg kommer hjem også gøre underværker. Meditationen hjælper mig til at bearbejde indtryk, finde indre ro og at kunne mærke mine behov.
Det kan en lang gåtur langs vandet også bidrage med, men stadig kan meditationen være nødvendig for at finde roen, så gåturen kan nydes og bruges til opladning.
At mærke efter, hvad der føles godt og rigtigt, og så prioritere de ting i hverdagen.
Mulighed for at trække sig tilbage i en hyggelig krog/hule med en bog, podcast, strikketøj eller ligende og lade op.
Nå ja, og monotasking for the win!
Respekt og kærlige tanker for og om sig selv
En af de ting som bringer meget glæde er den måde man Lan fordybe sig i selv de små ting og finde det smukke og glæden.. Og tror på det er vigtigt at fonde ud af det så tidligt sommuligt så der er plads til barnets små finurligheder.. Men som samtidig er med til at vide os voksne så mange andre fine sider af livet.. (Mor til tre med hver deres sensitive karaktertræk )
Sørg for at lukke “mental” støj ude hver dag – om det er en kort meditation, en gåtur et roligt sted, noget blid musik, ja hvad end der giver dig ro.. Det er vigtigt for mig.
Pausens Kraft – en forfriskende gåtur i middagspausen kan varmt anbefales – og vinterbadning på vejen hjem. Det tømmer hovedet og giver ny energi til fritiden!
Husk at finde plads til dig selv både fysisk og psykisk. Som sensitiv synes jeg det er svært ikke at blive revet med over andres frustrationer og problemer. Find plads til dig selv hver dag . Det kan være i form af meditation , musik, naturen eller et langt varmt bad. Dette er for mig opladning og gør jeg bedre beskytter mig selv
At lytte til sin intuition og ikke gå på kompromis med ens egne følelser.
Som særlig sensitiv er mine bedste råd fra mig til dig meget simple:
Ha et par ørepropper i samtlige tasker og jakker. Det gør det nemt at lukke af for omverdenen.
Hold pauser. Jeg er så heldig at mine kinder bliver varme og røde, når jeg har glemt at holde nok pauser. Så vær tro mod dig selv, og de små hits din krop forsøger at fortælle dig.
Stå ved at nu er nok nok, og du har lige brug for en timeout. Jeg er selv blevet bedre til det. Snupper lige 5, 15 eller 30 min for mig selv, og informerer min kæreste hvis han bliver nød til at tage over med børn, mad osv. (som alenemor gik jeg ind i et andet rum, drak et glas Juice eller vand og sundede mig lidt)
Små opladende pauser i løbet af dagen, HVER dag, er et must
At bruge ressourcer på at få det særlige og dyrebare ved semsitiviteten til at fylde mest muligt
Jeg føler mig rigtig godt tilpas på en lang gåtur ved stranden eller i skoven med min hund , hvor jeg for ladet op til hverdagen