En person, jeg finder meget inspirerende, er Kamilla Jakobsen, som driver bloggen og podcasten På Herrens Mark.

Efter forskellige erfaringer med beskæftigelser, der enten ikke var hende, eller som hun ikke kunne holde til, havde det været nemt for hende at kaste håndklædet i ringen og give op. Men det gjorde Kamilla ikke.

Hun flyttede  i stedet langt ud på landet, sagde sine dagpenge op og startede sit livsprojekt.

På Herrens Mark er et kristent åndehul, hvor Kamillas læsere og lyttere inviteres til at reflektere over livets og troens store spørgsmål. På bloggen skriver Kamilla noget så åbent og ærligt om skønheden i det små, hendes dagligdag, tro og det, at være et sensitivt menneske.

Marie:

Hvad arbejder du med?

Kamilla:

I går pakkede jeg kager på fabrik, i dag ligger jeg fladt i min sofa med et tæppe, stearinlys og har lige udgivet en podcast-episode på min blog.

Jeg er selvstændig med min egen blog og podcast, og hjælper andre i deres online kommunikation, f.eks. med podcasting. Derudover supplerer jeg med fabriksarbejde. Jeg stræber efter at mine uger er en blanding af begge dele, da jeg trives med afvekslingen.  

Hvordan vil du betegne dig selv som særligt sensitiv?

Jeg bliver meget påvirket af ydre indtryk, men i ligeså høj grad påvirket af mine egne tanker, fornemmelser og følelser. Hvis indtrykkene bliver for mange bliver jeg overvældet, fyldt op og føler mig enormt presset psykisk. Nogle dage føler jeg, at dagen simpelthen er for lang til, at jeg kan rumme den hele (så tager jeg en lur på sofaen for at blive “nulstillet”, det hjælper for det meste). 

Jeg mærker gaven i at være sensitiv, når jeg får mulighed for at arbejde kreativt og kan bruge min sans for skønhed, detaljer og stemninger.

Hvordan har din proces været, for at finde hen til det, du laver idag?

Det har været en hård proces. I mit første job sad jeg på kontor og nogle dage på storrumskontor. Jeg følte, at jeg gjorde vold på min krop, og at omgivelserne var drænende. Jeg undrede mig ofte over, at de andre kunne trives i jobbet, men det gik op for mig, at mange f.eks. dyrkede motion når de havde fri. Når jeg havde fri, var jeg fuldstændig udkørt og og skulle hjem og ligge i min seng med en sort strømpe over øjnene.

På det tidspunkt boede jeg også i København, og trafikken havde længe været en stor energisluger for mig.

Sammenbruddet kom en dag, så jeg blev sygemeldt i en periode fra mit første job, hvor en kollega fortalte mig, at stillesiddene arbejde er ligeså farligt som rygning. Hendes ord skar ind i min egen mistrivsel, og da jeg gik hjem den dag, fik jeg et angst-anfald og blev sygemeldt.

Efterfølgende besluttede min mand og jeg at flytte til Jylland. Jeg begyndte på en landbrugsskole og tanken om at blive landmand formede sig.

Men mine drømme brast, da jeg ikke kunne se mig selv i øjnene længere, etisk kunne jeg ikke stå inde for driften på sted, hvor jeg var i praktik. Da jeg valgte at stoppe, fik jeg de velkendte ord med på vejen af min arbejdsgiver:

“Du må se at få mere hår på brystet”.

Endnu engang oplevede jeg, at jeg følte mig begrænset og frygten for aldrig at finde min rette hylde sneg sig mere og mere ind.

Derefter fulgte mere end et år, hvor jeg var ledig og hele tiden blev mødt af kravet om at finde et fuldtidsjob. Inderst inde vidste jeg, at det ville jeg gerne undgå, simpelthen fordi jeg ikke følte, det var fysisk muligt.

Hvordan tog du beslutningen om at blive selvstændig?

I min ledighedsperiode tog jeg nogle virksomhedspraktikker, hvor jeg udelukkende valgte efter interesse og hjerteblod, og jeg fik nogle positive erfaringer af, hvordan jeg kunne bruge mig selv positivt. Samtidig gav det mig et par jobmuligheder, og jeg blev godkendt til selvstændig bibeskæftigelse hos jobcenteret i december 2016.

Syv måneder senere tog jeg beslutningen og meldte mig ud af dagpengesystemet, jeg tog vikararbejde og begyndte at arbejde selvstændigt ved siden af.

Efter 8 måneder som vikar på fabrikker, fik jeg et deltidsjob på 10 timer, og senere et på 6 timer, og med de 16 timers deltidsjob ved siden af mit selvstændige virke, så har jeg både sikkerhed og plads til at udvikle mit eget.

Hvad skræmmer dig mest ved det?

At jeg enkelt sagt ikke trives. At dagene bliver uoverskuelige og jeg bukker under for et pres. Lige nu fungerer det overvejende godt med et deltidsjob og selvstændig virksomhed ved siden af, men jeg arbejder fortsat meget med sunde rutiner og selvomsorg. Jeg er slet ikke nået i mål endnu.

Hvad er det bedste ved det?

Det bedste er, at jeg ikke længere føler mig forkert.

Jeg skal ikke måle mig med, hvad andre magter, men jeg kan tage hensyn til, hvad jeg har brug for, for at min hverdag og uge hænger sammen.

Det har også krævet, at jeg har arbejdet meget med min egen måde at behandle mig selv på, for det er ikke altid, at jeg formår at lytte til mine behov. Så sidder jeg for længe ved computeren, får ondt i nakken eller glemmer at spise frokost. Det er en daglig øvelse i at være en god chef for mig selv.

De bedste dage er, når jeg arbejder, og tager de pauser og hvil jeg har brug for, og har tid til at gøre praktiske ting herhjemme, som jeg før i tiden hele tiden skubbede foran mig.

Hvad er din største drøm for dit arbejdsliv (på sigt)?

Jeg drømmer om frihed, friheden til at kunne vælge mellem, hvad jeg vil arbejde med, og hvordan min dag er skruet sammen. Det er vigtigt for mig at være i bevægelse i min hverdag, så derfor ønsker jeg f.eks. ikke at bruge al tid på at skrive og podcaste, så ville jeg miste glæden ved det.

Jeg drømmer om at min passion og økonomien, i det jeg laver, hænger sammen.

Hvad oplever du, er den største udfordring for at få et godt arbejdsliv som særligt sensitiv?

Den største udfordring for mig har været at acceptere mig selv, og det jeg ofte har kaldt “min begrænsning”.

Jeg har haft svært ved at se gaven i det sensitive træk, og derfor har jeg forsøgt at ignorere det.

Men i mit tilfælde er det endt med angst og depression, og igennem to sygemeldinger har jeg indset, at jeg ikke har behandlet mig selv godt. Jeg har forsøgt at leve op til det, jeg følte andre forventede af mig og mest af alt, det min egen indre kritiker har bildt mig ind, at jeg burde kunne.

Hvis vi lytter til den indre kritiker og samfundets krav, i stedet for vores egne behov, så bliver det en stor udfordring at få et godt arbejdsliv som særligt sensitiv.

Er der noget, du har lyst til at sige til andre sensitive, der ikke ved hvad de skal gøre ift. deres arbejdsliv?

Mød dig selv med blidhed og mildhed, det har du brug for.

Som særligt sensitive er vi ofte meget følsomme overfor ydre indtryk og bliver påvirkede, hvis vi mærker dårlig stemning. På samme måde, tror jeg, at vi skal være bevidste om, hvordan vores egne tanker kan dræne os selv. Så hvis du oplever frustration og måske endda desperation ift. dit arbejdsliv, vil mit bedste råd være at give dig selv pauser fra at tænke og være bekymret.

Begynd dagen med at tænde et lys for dig selv, tag en lækker te med på arbejde, skriv dine drømme ned, duft til en smuk blomst på vej til arbejde. Vi brug for at fylde os selv op med det gode for at trives og arbejde bevidst med at berolige vores nervesystem.

De gode ideer og løsninger kommer sjældent når vi er pressede, så mit bedste råd er at fylde dig selv op med det, der gør dig glad, imens du venter på dit næste skridt eller det rigtige job.

Hvis der var en ting, du ville lave om på ved vores samfund eller arbejdsmarked, som kunne gøre livet lettere for sensitive mennesker, hvad ville det så være?

At vi i stedet for at spørge hinanden: “Hvad laver du?” spurgte: “Hvad gør dig allermest glad?”

Vi har et fuldstændig forskruet syn på præstation og resultater, der i dag også præger helt unge og børn, der går ned med stress, fordi vi kæmper så hårdt på bekostning af trivsel og glæde.

Tror du sensitive mennesker har en særlig opgave her i verden?

Jeg tror alle mennesker har en særlig opgave, men jeg tror, mange særligt sensitive er bange for at male med deres farve her i verden, fordi de tror de maler forkert eller har den forkerte farve.

Jeg ser det sådan, at mange sensitive faktisk har fået en helt unik farve at male med. Når de først tør og tillader sig selv, så vil de kunne sætte et særligt præg og skabe et udtryk som vil vække opsigt og berige andre mennesker i stor stil.

Hvis du har refleksioner omkring kristendom og sensitivitet, kunne det også være interessant at høre

I kristendommen møder jeg et menneskesyn, som står i stor kontrast til det syn, jeg ofte har på mig selv, og det menneskesyn, jeg oplever, vores tid er præget af.

Kristendommens menneskesyn er at alle mennesker er skabt af Gud.

Hvorfor kunne man måske spørge?

Er vi her på jorden for at skynde os at vokse op, få en uddannelse, et velbetalt job og blive en såkaldt “succes”? Det kunne nogle gange godt se ud som om, at det er det, vi tror, vi er her for. At dét er det vigtigste, og hvis vi ikke magter dette, så er vi en fiasko. Som særligt sensitive bliver vi ofte spejlet negativt, fordi vi måske erfarer, at vi skiller os ud.

Jeg kan ikke sige det bedre end karmelittermunken Wilfred Stinissen:

“Vi tager det for givet, at vi findes. Vi kan jo ikke forestille os, hvordan det ville ”føles” ikke at være til! Men det er slet ikke indlysende, at du eller jeg er til. Vi er frugten af et gennemtænkt og frivilligt valg fra Guds side. Et kærlighedens valg ikke blandt eksisterende personer, men blandt et uendeligt antal muligheder. Han ønskede at virkeliggøre netop denne særlige mulighed”.

Det menneskesyn opmuntrer mig meget. Kunne dét være sandheden om, hvem jeg er, og hvad jeg er værd som menneske? At der er en sandhed om mig, som er større end menneskers vurdering af mig og min egen vurdering af mig selv?

Når jeg føler mig magtesløs, lille, begrænset og forkert, så henter jeg styrke i, at jeg er elsket og skabt sådan som jeg er. Det giver mig mod til at at gå ud i verden og male med min farve.

Kamilla Jakobsen, blogger, podcaster, www.påherrensmark.dk

Skriver om livet som selstændig og sensitiv og kristen.

Udbyder kurser og bogklub og er forfatterspire og kagepakker med egen plakatbutik.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til Kamilla, så skriv dem her. Så bringer jeg dem videre til hende <3

Læs også:

• Nyt job som indretningskonsulent gav Sidsel arbejdsglæden tilbage
• Trivselsguide: Sygemelding blev springbræt til livet som selvstændig
• Sensitiv Familie – Lotte Skøt Petersens vej til et sensitivt arbejdsliv