Sensitiv Familie – Lotte Skøt Petersens vej til et sensitivt arbejdsliv

Under min barsel har jeg bedt forskellige gæstebloggere om at komme med deres bud på det gode arbejdsliv for særligt sensitive. 

Her fortæller Lotte Skøt Petersen fra Sensitiv Familie om vejen fra bygningskonstruktør til hendes nuværende arbejdsliv som coach for forældre til særligt sensitive børn. Lotte er selv særligt sensitiv, men det var først da hun via sit barn lærte om sig selv og sit sensitive træk, at flere brikker faldt på plads.

Rigtig god læsning!

Kh Marie

Arkitektdrømme og rastløshed

Da jeg var barn drømte jeg om at blive arkitekt. Jeg elskede at sidde og tegne ved min fars arbejdsbord. Arkitekt blev det dog ikke til, men jeg blev i den samme boldgade. Det endelige valg af uddannelse faldt nemlig på bygningskonstruktør.

Men som årene gik oplevede jeg en stigende rastløshed i mit arbejde i byggebranchen. I dag kan jeg se tilbage på min rastløshed med noget større klarhed. Men dengang var det meget forvirrende for mig. Hvorfor var jeg ikke rigtig glad for mit arbejde? Hvorfor flygtede jeg fra de gode muligheder? På daværende tidspunkt endte jeg med at konkludere, at jeg var havnet i den forkerte branche.

Sandheden var, at det slet ikke handlede om at være i den forkerte branche, men ”bare” om at være i det forkerte job. Min følsomhed, som jeg ikke var bevidst om, gjorde mig også forvirret fordi jeg, med rette, følte mig anderledes.
Det anede jeg som sagt ikke på daværende tidspunkt og da jeg i min rastløshed netop havde tilegnet mig en god coachuddannelse, begyndte jeg at udfase mig selv fra mit job i byggebranchen ved at gå ned i tid og starte op som selvstændig coach.

Dyre lærepenge

Det er noget af det mest tåbelige jeg nogensinde har gjort. Jeg troede naivt at fordi jeg havde en coachuddannelse, en hjemmeside og et lokale, ville kunderne komme ”af sig selv”. Det gjorde de ikke og jeg havde heller ikke så meget at byde på, for jeg brændte ikke rigtig for noget på det tidspunkt. Det var retningsløst og derfor førte det naturligvis heller ikke rigtig nogen steder hen. Det endte med at blive en dyrekøbt erfaring for mig.

Barsel blev startskuddet til Sensitiv Familie

Da mit arbejdsliv gik på pause pga. min barsel, begyndte tingene at tage en uventet, men også interessant drejning. For det var der, den særlige sensitivitet kom ind på min radar for første gang. Vores ældste datter var ikke særlig gammel før vi kunne konstatere at hun reagerede noget anderledes i flere sammenhænge end andre børn vi kendte. Et familiemedlem gjorde mig opmærksom på, der var en amerikansk kvinde der forskede i ”meget følsomme børn” og så begyndte brikkerne ellers at falde på plads.

Her fra gik det slag i slag. På et tidspunkt tog jeg beslutningen om at begynde at blogge. En mommy-blog, som det lidt populært kaldes. Bloggen kørte godt. Som tiden gik, blev skaren af forældre der læste med, større. Pædagoger, dagplejemødre, lærere og bedsteforældre kom også til for at få inspiration. Og bloggen blev mere populær end jeg havde regnet med.

Jeg kunne konstatere at jeg tiere og tiere fik stillet spørgsmål om særligt sensitive børn og efterhånden blev opfattet som lidt af en ekspert inden for området. Det kom bag på mig for det havde slet ikke været hensigten med bloggen. Min intention var støtte og inspiration til andre forældre. That’s it. Men lige pludselig stod jeg med en helt ny mulighed. Måske kunne jeg bruge min coachuddannelse og min personlige erfaring og skabe mit eget job. Jeg besluttede mig for at prøve det af. Jeg begyndte i det små, – startede min virksomhed, Sensitiv Familie, ”stille” op og dermed var min tilværelse som selvstændig skudt i gang.

Min hverdag som selvstændig

Det har været og er en vild rejse, – livet som selvstændig. Med ups and downs. Sådan er det.

Det, at jeg er selvstændig giver mig nogle rammer i min hverdag, som på rigtig mange måder er ret fantastiske, – også som særligt sensitiv.

Jeg har som regel mulighed for at tilpasse min dag, så den passer med resten af familiens skema. Og jeg er så privilegeret, at jeg kan hente børnene tidligt fra institution og skole, hvis der er brug for det. Det i sig selv er en stor gave og det giver plads til den ro, vi som en sensitiv familie i høj grad har brug for. Vores familie fungerer bedst når der er ro på, – også i hverdagen. Derfor betyder det utrolig meget at min arbejdstid er fleksibel. Min fleksible uge gør, at vi som familie hænger sammen. Og at vi hænger godt sammen.

I perioder hvor jeg har travlt, kan det godt være svært at nå det hele. Så bliver aftnerne taget i brug. Nogle gange har det været i lange perioder af gangen. Mange selvstændige bruger meget det, at arbejde om aftenen. Jeg har nu lært, at det ikke virker for mig. Grænserne mellem arbejde og privatlivet glider simpelthen for meget ud, og det trives jeg ikke med.

Sensitiv Familie – En arbejdsplads, jeg kan tage med mig

En af de ting jeg nyder rigtig meget ved at være selvstædig, er at det indeholder utrolig mange arbejdsopgaver, jeg holder af. For mange er det træls selv at skulle stå for” det hele”. Men sådan har jeg aldrig haft det. Jeg er faktisk ret glad for ”det hele” i mit arbejde med Sensitiv Familie. Det er ikke bare kontakten med forældre jeg holder rigtig meget af. Det er også at arbejde med hjemmesiden, at skrive blogindlæg. At nørde med de sociale medier. Rode med grafik. Og ikke mindst forsat at ”forske i ” hvad sensitive familier har brug for, – for at de selv, deres børn og deres familie som helhed trives.
En anden ting jeg sætter pris på er friheden i løbet af min arbejdsdag. Et blogindlæg bliver fx ikke dårligere af at det skrives fra sofaen. Og jeg kan i bund og grund arbejde hvor jeg vil, når det foregår fra computeren, – og det gør det ofte.

Følsomheden er svær, – men den er også styrken

Der er to ting, jeg får lyst til at ”highlighte” som de sværeste for mig som sensitiv og selvstædig.

Den første er at undvære kollegaer og det at være en del af et team. Det har jeg altid holdt af. Selvom jeg har opbygget et netværk som selvstændig og stadig gør, så kan jeg mærke at det, for mig, ikke er helt det samme.

Den anden har været det, hele tiden, at have mig selv med. Jeg er gang på gang blevet tippet over ende af hverdagen, familielivet og personlige kriser, netop pga. min egen følsomhed. Heldigvis rejser jeg mig altid hurtigt, men alligevel er det særlig svært, i de situationer, at stå med sin egen virksomhed. For så kan det hele gå i stå. Men det er samtidig de erfaringer der også er blevet min styrke. Jeg ved tit hvad forældre taler om uanset om det handler om deres sensitive børn eller dem selv. Jeg har, uanset om jeg vil det eller ej, en del erfaringer med livet som særligt sensitiv, at tage af. Og det betyder selvfølgelig at jeg har meget at give og meget erfaring at trække på. Så samtidig med at følsomheden eller den særlige sensitivitet om man vil, har været noget af det sværeste, – er det også den der på den lange bane tilfører mig, og dermed min virksomhed, den største styrke.

Undgik opmærksomhed

Da jeg var yngre var jeg slet ikke klar over min sensitivitet. Jeg vidste bare at jeg var anderledes.
Jeg har ladet mig fortælle, at jeg til min første jobsamtale var meget stille og tilbageholdende og lidt af en undskyldning for mig selv. Og her har mit sensitive træk spillet ind, – det er der ingen tvivl om. Og det var kendetegnende for mig at være meget tilbageholdende.

Nogle af de ting jeg selv var opmærksom på havde indflydelse på mit arbejde var fx ubehaget ved andres opmærksomhed. Det har gjort at jeg i mange år var meget tilbageholdende fx til møder eller på kurser.

Min evne til at mærke andre var til gengæld noget der kom mig til gode. Det at have en god fornemmelse af situationer og den bedste måde at forholde sig på, kommer ofte en til gode som særligt sensitiv.

En ting jeg ikke var klar over, var mit behov for ro. Det betød også, at jeg ikke rigtig plejede dette behov og nogle gange blev overstimuleret og mistede min ro. I dag har jeg bestemte ting jeg gør for at bevare kontakten med mig selv. Og det er blevet tiltagende vigtigt for mig og er noget, jeg tror, vi alle sammen kan have stor glæde af.

 

Mine bedste råd til at trives i arbejdslivet som særligt sensitiv

Jeg tror det er meget forskelligt, hvad der virker for os som mennesker, selvom vi fx har et personlighedstræk til fælles. Især fordi vi jo ikke kun er, i dette tilfælde, vores særligt sensitive personlighed. Vi har også alle sammen en masse andet med i rygsækken. Bla. fra vores opvækst, vores ungdom og vores liv i øvrigt. Og det hele er med til at skabe vores unikke personlighed og dermed også fx vores styrker, svagheder og præferencer. Dermed ikke sagt at vi ikke kan inspirere hinanden. Det mener jeg absolut vi kan. Men jeg synes generelt det er vigtigt at checke ind med sig selv, når et godt råd, fif eller trick kommer en forbi. ”Er det her noget der giver mening for mig?”. Jeg har i hvert fald oplevet, at jeg nogle gange i ren forvirring er ”kommet til” at følge råd som slet ikke ”var mig”. Jeg håber derfor du vil bruge mine råd herunder som de er ment, -nemlig blot til inspiration.

 

1. Tro på at du er rigtig

Som særligt sensitiv kan man godt føle at man skal rette ind og trives med fx højt tempo eller i miljøer hvor man ikke har det godt. Min erfaring er at man ikke kan give sit bedste, hvis man prøver at rette ind med sin trivsel som indsats. For mig har det været vigtigt at trække nogle grænser for hvad jeg kan ”stå model til”. For når man mærker livet mere end andre, bliver man i en del situationer også nødt til at trække grænsen et andet sted end nogle af sine måske knapt så følsomme kollegaer. For mig har det været vigtigt at holde fast i at mine grænser er rigtige og at sige fra, når de bliver overskredet.

 

2. Øv dig i det der er svært

Som særligt sensitiv kan livet kræve tilvænning. Med det mener jeg, at der er nogle ting, der kan være svære, ligesom andre ting kan være svære for knapt så følsomme mennesker. For mig var det fx svært at tale, når der var mere end to til stede i et lokale. Det er det stadig, men jeg tog en beslutning om at træde ud af min komfortzone. Det gjorde jeg fordi, jeg kunne se at min strategi med altid at lade andre tale, ikke altid gavnede mig. Derfor begyndte jeg at øve mig i at gribe de situationer anderledes an, et skridt af gangen.
Så selvom jeg synes at det er vigtigt at man som særligt sensitiv står ved sine grænser, så mener jeg absolut ikke det udelukker, at man samtidig kan øve sig i nogle af de ting, der kan være svære.
Nogle gange er det sundt at træde ud af komfortzonen og lære af andre (måske knapt så følsomme) menneskers måde at gøre tingene på.

 

3. Giv dig selv plads til at være dig

Når verden gør stort indtryk, så har man brug for tid til at bearbejde og give slip. Det er ikke raketvidenskab. Derfor er det så utroligt vigtigt for mig, som særligt sensitiv, at jeg har pauser, ro og tid til fordybelse. Det er nogle af de ting der gør, at jeg kan holde til at være i en verden, hvis tempo efter min mening, er løbet løbsk. Jeg synes det er utrolig vigtigt at vi giver plads til os selv, så vi får indrettet livet på en måde der tillader os, at være de særligt sensitive mennesker, vi er.

 
Om Lotte Skøt Petersen, Sensitiv Familie

Gennem sin personlige rådgivning og siden sensitiv-familie.dk hjælper Live-coach Lotte Skøt Petersen forældre til særligt sensitive børn med helt konkrete redskaber til hverdagen.

Lottes rådgivning er ærlig, konkret og foregår altid i øjenhøjde med en anerkendelse af den udfordring det nogen gange er, at være forældre til et særlig sensitivt barn.

Lottes passion er at hjælpe forældre til særligt sensitive børn så både børn og voksne får de bedst mulige redskaber til livet som sensitiv.

Lotte har oprindelig arbejdet i byggebranchen men blev senere uddannet coach og mindfulness instruktør og er i øjeblikket i gang med en 1-årig uddannelse i relations kompetence.

Læs mere om Lotte, hendes rådgivning og onlinekurser her