Er det ikke lidt begrænsende at putte sig selv i kasse som ‘sensitiv’?

Jo. Det kan det være, hvis man lader identificeringen med at være sensitiv komme før ens egne livserfaringer. Du skal selvfølgelig altid gøre dig dine egne erfaringer. Du vil blive overrasket over hvad du indeholder af alt muligt andet også.

Det er mit indtryk, at behovet for en stærk identifikation med at være sensitiv er størst, når der er noget i livet der ikke fungerer godt i forhold til karaktertrækket.

Når du virkelig tager hånd om at gå efter det, der får dig til at føle dig godt tilpas og begrænser det, der overstimulerer dig, både i privat- og arbejdslivet, så bliver du mere fri i dit selvbillede. Som jeg ser det, ligger forskellen i om vi forholder os neutralt til at være sensitive og griber til handling for at skabe et liv der fungerer for os eller om vi bruger meget tid på at fortolke vores sensitivitet, som noget vi kan eller ikke kan.

Omvendt mener jeg også at sensitivitet er en nødvendig kasse, som rummer en viden, som alle sensitive mennesker og deres pårørende kan have stor gavn af at sætte sig ind i. Specielt tænker jeg, at den helt grundlæggende viden om at sensitives tærskel for stimuli er lavere end andres, er virkelig vigtig for os.

Så det korte svar er: Det gør en stor forskel at sætte sig ind i den viden, der er om sensitivitet, men husk også at tage dine egne livserfaringer med på råd og grib hellere til handling end at lade dig opsluge af et sensitivt selvbillede.

 

Tilbage til FAQ

(Visited 97 times, 1 visits today)

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright 2025 © Marie Ørum Højbjerg · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side: Magnus Høgfeldt