Hvad er de største årsager til at nogle særligt sensitive personer går ned med stress eller må fratræde deres job?
I den netop udkomne undersøgelse af Særligt sensitive menneskers erfaringer fra arbejdslivet er en markant tendens, at mange – over gennemsnittet – er eller har været sygemeldte og ledige. Som sensitive er vi da også typisk de første til at reagere, når vi oplever ubalance i arbejdslivet – hvad enten ubalancerne kommer fra os selv eller de sansemæssige input, vi får fra arbejdspladsen.
Hvad er de 3 største trusler for særligt sensitive i arbejdslivet? Hvad kan du lære fra andre, som er vigtigt at styre udenom? Her er de tre oftest nævnte årsager fra undersøgelsen:
#1: Et dårligt psykisk arbejdsmiljø
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kommer ind som absolut årsag nr. 1, når det kommer til sygemeldinger og ledighed blandt særligt sensitive personer. Arbejdsmiljøer, hvor der er lav tillid og ærlighed, hvad enten det er mellem medarbejdere eller mellem medarbejdere og ledelse. F.eks. nævnes:
“At blive undermineret af kollega, at blive løjet for”
“Jeg trives utrolig dårligt i mit nuværende team og om jeg vælger at fortsætte, afhænger af om jeg kan skifte team til sommer”
“Jeg har arbejdet under en psykopatisk chef – det har desværre givet mig ar på sjælen”
“Jeg kan det umulige når jeg er sammen med de rigtige kolleger, og ingenting, når jeg er sammen med de forkerte”
Hvad kan du gøre hvis du befinder dig i et dårligt psykisk arbejdsmiljø?
Nogle gange hænger et psykisk dårligt arbejdsmiljø sammen med mangel på tydelighed og struktur fra ledelsens side. Det kan skabe usikkerhed, og usikkerhed kan bringe de mindre sympatiske sider frem i mennesker. Er det tilfældet på din arbejdsplads, er der håb om at det psykiske arbejdsmiljø kan blive bedre. Måske er det muligt for dig at foreslå nogle ændringer (det afhænger selvfølgelig af hvor du befinder dig i organisationen).
Mener du derimod, at det psykisk dårlige arbejdsmiljø hænger sammen med dårlig kemi mellem personer – intriger, der varer ved uden at nogen tager ansvaret for at bearbejde og løse dem, så kan det være, du skal se dig om efter et bedre sted at arbejde. Den slags har det med at vare ved og bliver sjældent bedre, med mindre der virkelig bliver gjort en stor indsats.
Det er også vigtigt at spørge sig selv: Har jeg selv en aktie i, at arbejdsmiljøet et dårligt? Hvad kan jeg selv gøre, for at det bliver bedre? Dette gælder for os alle (inklusiv de mange sensitive, der i undersøgelsen nævner, at de kan komme til at virke meget kort for hovedet, når de føler sig overstimulerede).
#2: Et sammensat forhold til os selv og vores egen rolle
Ofte hænger det, at vi mister balancen, og må trække os tilbage fra vores arbejde, også sammen med vores forhold til os selv. Især går det igen blandt de indkomne besvarelser i undersøgelsen, at mange sensitive har et meget sammensat forhold til sig selv i forhold til deres arbejdsmæssige rolle.
På den ene side er der en tendens til lavt selvværd kombineret med høje forventninger til en selv:
“Jeg er ked af den uddannelse jeg har taget, da jeg ikke føler jeg er god nok og aldrig kan blive god nok til faget”“Jeg har høje forventninger til mig selv, præstationsangst og tager arbejdet med hjem”“Det sværeste i mit arbejdsliv er mine egne forventninger til at skulle være perfekt”
På den anden side nævnes det rigtig mange gange, at vi simpelthen hurtigt kommer til at kede os, især hvis vi har for mange rutineprægede opgaver:
“Jeg bruger ikke mig selv i mit job… Samme rutine dag ud og dag ind”
“Hvis der er for lidt at lave, keder jeg mig”
Dette efterlader os i en lidt vanskelig, forvirrende position: På den ene side går vi meget op i at være dygtige (er det sikkert også, og dyrker det som en del af vores identitet). Samtidig har vi en indre dialog kørende, der fortæller os, at vi ikke er gode nok. Og imens får vores kreative tilgang til problemløsning os til hurtigt at kede os.
Hvad gør dette os til? Hvem er vi så? Denne nærmest eksistentielle forvirring kan være en lige så stor trussel på højde med det psykiske arbejdsmiljø.
#3 Manglende forståelse og anerkendelse
Den tredje store trussel for sensitives velbefindende i arbejdslivet, som undersøgelsen peger på, er den generelle manglende forståelse og anerkendelse af vores måde at være på.
“Men leder ser ikke, at jeg er virkelig god til at kommunikere med patienterne. Det kan ikke måles og vejes og er ikke noget man får særlig ros for”
“Mine chefer ville betragte det som et negativt træk, selvom de er klar over mine styrker på jobbet”
Især sidstnævnte citat, synes jeg, er et godt eksempel på hvordan det ofte kan være sådan, at andre kan forholde sig til vores positive, udadrettende sider, men samtidig ikke forstå, at vi kommer som hele pakker, der også har sider, der umiddelbart kan være mindre positive i en effektivitetsmæssig forstand – så som vores behov for at stoppe op, holde pause og være alene.
Det skaber en konstant stress ikke at føle sig forstået og anerkendt, og det forstærker følelsen af lavt selvværd. Manglende forståelse og anerkendelse er starten på en udvikling, som bare aldrig bliver rigtig god, indtil den dag, hvor vores kolleger eller leder ser os for dem, vi virkelig er: Organismer, der igennem nænsom pleje, kan vokse sig store og flotte i den rette jord.
Har du læst rapporten som dette blogindlæg omtaler?
Her kan du læse rapporten i en bladre-venlig udgave hos Issuu
Her kan du downloade rapporten som pdf: Saerligt_sensitive_menneskers_erfaringer_fra_arbejdslivet
Formålet med rapporten har været at indsamle og dele de erfaringer, som særligt sensitive mennesker har fra arbejdslivet. Måske kan du få en aha-oplevelse og måske kan du få nogle indsigter, der kan spare dig for nogle af de udfordringer, som andre har haft. Del den endelig med andre, du tror, vil få gavn af den!
Giver indlægget anledning til tanker, som du har lyst til at dele her? Så er du meget velkommen til at skrive dem herunder.
Hvad er opskriften på det gode arbejdsliv for sensitive?
Hej Marie.
Jeg har forladt en arbejdsplads pga nr 1. Og har nu en indre kamp med nr 2 for at finde det rette, nye job. Kan du prøve at uddybe nr. 2 i et særskilt, længere blogindlæg? Hvad man skal arbejde med, hvilke spørgsmål skal man stille (sig selv), gode strategier? Jeg synes VIRKELIG det driver mig til vanvid at vide, at jeg skal have udfordringer, der lader min kreativitet komme frem, men ikke så overstimulerende, at det slider på mig. Kæmper også med lavt selvværd og overansvarlighed /pæn-pige-syndrom og overdrevne bekymringer. Kender du til det i forbindelse med sensitivitet? Nogle gange tænker jeg, at jeg skal have tatoveret “pyt” i håndledet 😉
Hej Christina. Mange tak for din kommentar! Det er en god idé med et uddybende indlæg med nogle strategier for at håndtere vores sammensatte forhold til os selv og egen rolle – det vil jeg tage med i min plan. Det er svært for mig at komme med forslag til bestemte jobs, jeg kan anbefale i forhold til at finde det rette leje mellem et job, der udfordrer og bringer dine talenter i spil og på den anden side, ikke så overstimulerende, at det slider på dig. Men jeg kan skrive lidt om de overvejelser, det kan være godt at gøre sig. Der er helt sikkert en forbindelse mellem sensitivitet og lavt selvværd, overansvarlighed/pæn-pige syndrom og overdrevne bekymringer.
Lyder godt, det vil jeg glæde mig til! Nej, naturligvis kan du ikke komme med konkrete jobforslag, du har jo aldrig mødt mig 🙂 Hvis du engang laver foredrag / workshop om arbejdsliv for sensitive, så er jeg meget interesseret! Tror, der er mange HSP-lokalforeninger, der kunne have interesse, kommer selv i min lokale.