Hvor meget skal man fortælle om sig selv? Skal man bruge begrebet særligt sensitiv overfor arbejdspladsen?

Det har vi spurgt respondenterne om i undersøgelsen af Særligt sensitive menneskers erfaringer fra arbejdslivet.

Stort set alle har svaret nej:

“Nej. Mine chefer er helt sikkert ikke særligt sensitive, og jeg tror, de ville betragte det som et negativt træk – selv om de er helt klar over mine styrker på jobbet, så fokuserer de på, at jeg bliver stress-syg”

“Nej. Sensitiv-begrebet kan tolkes som en svaghed”

“Nej. For vi mangler et sprog som både sensitive og ikke-sensitive forstår”

Som hovedregel – nej

Hvis jeg selv skulle svare på, om man skal bruge begrebet ‘særligt sensitiv’ overfor arbejdspladsen, ville jeg også svare nej – i hvert fald som hovedregel. For jeg ville altid individuelt vurdere, hvor åben jeg har lyst til at være overfor andre: Står jeg overfor en person, der selv rummer dette træk eller generelt er rummelig som menneske? Er dette en person, som jeg også ville betro mig til udenfor arbejdspladsen?

Samtidig vil det gøre en stor forskel, om det drejer sig om en afslappet samtale ved vandautomaten eller en MUS-samtale, og i det hele taget hvilken type arbejdsplads, man befinder sig på.

Man kan fortælle om det på en anden måde

Mange personer i undersøgelsen peger i stedet på, at der er andre måder at fortælle om sit sensitive træk på:

“Brug ikke særligt sensitiv. Fortæl bare om behov og styrker”

“Jeg bruger ikke begrebet særligt sensitiv, men fortæller, at jeg er sårbar overfor et dårligt arbejdsmiljø”

Det tror jeg, er en rigtig god idé. Og jo mere konkret man kan være med ens styrker og behov, jo bedre. Så flyttes fokus fra det lidt abstrakte ‘særligt sensitiv’ til nogle konkrete ting, som din chef og kolleger med større sikkerhed kan relatere sig til.

Det handler ikke kun om dig – det handler også om arbejdspladsen

Men når vi fortæller om os selv og vores behov, tror jeg samtidig, vi skal være lidt varsomme med kun at have fokus på hvem vi er, og hvad vi har brug for. For på arbejdet er det først og fremmest arbejdspladsens dagsorden, det handler om. Og sådan skal det også være.

Måske synes du, at det lyder lidt koldt at stille det op sådan. Jeg tænker, at mange af os – i denne tid, hvor der er så meget fokus på os som individer – nemt kan komme til at glemme, hvad den overordnede hensigt er med vores arbejde: Nemlig selve arbejdet. Vores personlige behov er ikke selve hensigten, men noget, vi skal forsøge at få til at gå op med den måde, arbejdspladsen fungerer på. 

Derfor er det ideelt, hvis du kan fortælle om dig selv og dine behov på en måde, der samtidig anerkender og italesætter arbejdspladsens behov.

Måske kan du lade dig inspirere af nogle af disse strategier til hvordan du fortæller om dig selv:

Rapporten som dette blogindlæg omtaler:

Formålet med rapporten har været at indsamle og dele de erfaringer, som særligt sensitive mennesker har fra arbejdslivet.

Måske kan du få en aha-oplevelse og måske kan du få nogle indsigter, der kan spare dig for nogle af de udfordringer, som andre har haft.

Del den endelig med andre, du tror, vil få gavn af den!

Her kan du læse rapporten i en bladre-venlig udgave hos Issuu

Her kan du downloade rapporten som pdf: Saerligt_sensitive_menneskers_erfaringer_fra_arbejdslivet

Skal man bruge begrebet særligt sensitiv på arbejdspladsen?

Har du andre/ flere ideer til hvordan det er mest hensigtsmæssigt at formidle sin sensitivitet på jobbet? Så er du meget velkommen til at skrive dem herunder.