Kender du Anette Christensen? Hun er indehaver af virksomheden TrivselsGuide og gør et stort stykke arbejde for at udbrede kendskabet til særlig sensitivitet.

Mens jeg er på barsel, har jeg været så heldig at få hende til at fortælle om hendes egen vej til det arbejdsliv, hun har i dag. Det kan du læse om her.

Kh Marie

Anette Christensen, TrivselsGuide. Foto Andreas S. Christensen

Store hjerter, meningsfulde kald og døde heste

”Tænk, at du vil ringe til mig på en lørdag..!”

Kvinden, som ikke kendte mig, havde lige ringet (forgæves) til mig, fordi hun havde læst på min hjemmeside, at jeg tilbyder sparringssamtaler om trivsel, stress og særlig sensitivitet. I sin fortvivlelse over, at hun igen var ved at blive indhentet af stress, havde hun først bagefter tænkt på, at jeg jo nok holdt weekend.

Jeg sad i bilen på vej hjem fra et vellykket kursus, og havde stadig energi til at ringe tilbage til hende, da jeg havde fumlet telefon og headset frem fra tasken. Lørdag var ikke en fridag for mig.

Det var i går.

I dag skriver jeg gæsteblogindlæg med udsigt til haven, hvor jeg om lidt går ud for at skovle muldvarpeskud væk. Min mand har lige serveret en lækker latte. Både yngstesønnen og vores to franske buldogs snorker stemningsfuldt, så rammen er sat om en fredelig søndag.

I morgen holder jeg fri og tager med min søn til Aarhus.
Fordi jeg gerne vil.

På tirsdag er jeg måske ved at dø af skræk over at det kniber med deltagere til kommende kurser. Eller ærgrelse over et aflyst foredrag. Og har kvalme af ubehag over at skulle ringe til fremmede mennesker for at sælge mine ting.

Sådan er det også at være mig.

Mit arbejde med TrivselsGuide: Det bedste er også det værste

Som soloselvstændig er det mig, der bestemmer.

Det passer fint til mit særligt sensitive personlighedstræk, som ikke trives supergodt med teamwork og dominante chefer.

Jeg kan sagtens samarbejde med andre når jeg skal, og har en ultrafin fornemmelse for andres ønsker, kunnen og kvaliteter. Faktisk så fin, at det nemt forstyrrer mit fokus og udtrætter mig. Alle de hensyn. Alle de overvejelser.

Derfor er det fint at være ”solo”.

På den anden side (det er ultra-karakteristisk for mange af os, ikke? Alle tanker vendes tusind gange …) er det også ensomt og frygtindgydende at være alene om ansvaret, beslutningerne og konsekvenserne.

Min mave kramper somme tider lidt rigeligt, når jeg kommer i tvivl, om jeg vælger at gøre det rigtige.

Jeg kan arbejde når jeg vil og holde fri, når jeg har brug for det.

Kunne sidste forår bo en måned i et lille, fredeligt fiskerleje på en græsk ø. Alt imens jeg arbejdede lidt og ladede mine sensitive batterier op blandt blomster, havudsigt og hjertevarme grækere.

Den slags havde jeg aldrig troet, skulle blive muligt for mig.

Bagsiden er, at jeg aldrig er helt færdig.

Der er altid noget, der kan skrives bedre, forberedes mere grundigt eller tilrettelægges mere fantasifuldt. Så hvis jeg ikke passer på, holder jeg aldrig (helt) fri, men bliver slave af den perfektionisme og grundighed, der også tit er en del af det at være et særligt sensitivt menneske.

De afgørende spørgsmål

Særligt sensitive mennesker er ofte drevet af en form for ”kald” i arbejdslivet. Der skal være en mening med det, som rækker ud over os selv. Det skal gøre godt for noget eller for nogen.

I min optik findes der ingen enkle ”shortcuts” til et lykkeligt og meningsfuldt arbejdsliv.

Men der findes væsentlige spørgsmål, som vi må stille os selv:

  • Hvorfor gør jeg det, jeg gør?
  • Er det, jeg laver meningsfuldt? (For mig? Og for dem, jeg gør det for?)
  • Går regnestykket op, når plusser og minusser vejes mod hinanden?
  • Giver det mere mening at gøre noget andet nu?

Det er let at spørge. Men det kan være svært at svare ærligt med både hjerte og hjerne.
Og turde tage nye beslutninger i overensstemmelse med det ærlige svar.

Rugbrødsarbejde kan være en løsning

Somme tider må vi erkende, at det job, der giver mest mening for os, ikke er et muligt facit, når regnestykket gøres op. Det kan være så umuligt eller slidsomt, at vi overbelastes og giver køb på vores egen trivsel.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi alle skal blive selvstændige. Flere særligt sensitive finder en løsning, hvor ”kaldet” udleves i fritiden. Som frivillig i en forening, som kunstner eller som deltidsselvstændig.

Den nødvendige indtjening skaffes gennem et mindre krævende (og ja, måske mindre interessant) job, som ikke dræner eller overbelaster det sensitive nervesystem i samme grad.

Jeg kalder den slags jobs for ”rugbrødsarbejde” og jubler hver gang, jeg hører, at nogen finder sig godt til rette med det.

At ha’ hjertet med på arbejde

Et gammelt indiansk ordsprog er værd at huske:

”Når din hest er død, så stå af!”

For nogle år siden var jeg ved at lade mit ”kald” og mit (alt for) store hjerte trække mig ud over kanten.

Sammen med et par gode kolleger kæmpede jeg en brav kamp for en gruppe udsatte voksne i et dybt meningsfuldt projekt. Efter nogle spændende og hårde år fik et ledelsesmæssigt bagholdsangreb os til nødtvungent at kaste håndklædet i ringen. Og stå af den døde hest.

Vi følte os svigtet, solgt og værst af alt: Vi blev nødt til at svigte dem, vi så gerne ville hjælpe.

Regnestykket gik ikke længere op.

For mit vedkommende blev det til en sygemelding i tide – så jeg undgik at vælte totalt med stress.

Det blev også til et vendepunkt i mit liv.

Trivselsguide: Dette blev starten

Længe havde en kær kollega forsøgt at ”friste” med et liv som selvstændig.

For mig var det utænkeligt. Umuligt. Nærmest vanvittigt.

På det tidspunkt kendte jeg ikke begrebet HSP. Derfor vidste jeg ikke, at det var mit udprægede ”stands for at tjekke”- system i min forsigtige, kontrolafhængige hjerne, der havde alvorligt fat i mig.

Selvfølgelig kunne jeg ikke risikere at stå uden fast indtægt hver måned.

Hvordan skulle jeg kunne være en ansvarlig mor, hvis jeg satte hus, bil og sikkerhed på spil for at følge en urealistisk drøm?

Aldrig i livet.

Og i øvrigt kunne jeg slet ikke se, hvad jeg skulle kunne sælge til andre.

Så der døde den…

Indtil min verden pludselig så anderledes ud.

Jobbet var røget. Jeg var vingeskudt af braste illusioner, overbelastning og truende stress. Min ene søn havde massive udfordringer i skolen (som overbelastet særligt sensitiv).

Så det var tydeligvis periodisk urealistisk for mig at klare et ”almindeligt” fuldtidsjob.

Når nogen ta’r os i hånden

Pludselig var vi i gang med at lave hjemmeside, tænke strategi og virksomhedsplan. Alt sammen noget ingen af os anede en bønne om.

Min mand blev ikke spurgt. Banken anede intet. Den hjernebaserede fornuft og forsigtighed var sat ud af spillet. Og heldigvis for det.

På forunderlig vis var jeg ikke seriøst i tvivl. Det skulle bære. Det skulle være. Hvis det ikke blev nu, blev det ikke.

Vi arbejdede godt sammen i et par år, og valgte derefter at fortsætte hver for sig.

Fordi det gav mest mening på det tidspunkt.

I dag takker jeg både min kære kollega og kloge engle for at lokke mig ud i det uvisse.

Stadig venter jeg på, at begrebet spiritualitet, skal falde helt på plads for mig. Men jeg er overbevist om, at nogen tog min hånd, slukkede for min skepsis og fjernede (det værste af) min frygt på et tidspunkt, hvor det var helt på sin plads.

Jeg håber inderligt, at du også føler dig taget i hånden, når du har allermest brug for det. Så du kan svare ærligt på de vigtigste spørgsmål. Og gå den vej, dine svar fører dig.

Præcist der (og ingen andre steder) finder du din egen trivsel, ro og balance.

 

Anette Christensen, TrivselsGuide. Foto Andreas S. ChristensenTrivselsGuide: Om Anette Christensen

Anette Christensen hjælper særligt sensitive voksne og mennesker, som arbejder med mennesker, med at finde en personlig vej til ro og balance – uden stress.
Gennem firmaet TrivselsGuide formidler hun viden, indsigt og redskaber via 1:1 sparring, erfaringsgrupper, kurser og foredrag. For nylig er også et par onlineprodukter kommet til.
Alt foregår i en let, personlig og varm tone, som rammer de fleste i hjertet.

Anette har gennem mere end 20 år guidet og inspireret tusindvis af mennesker. Som leder, sparringspartner, underviser og foredragsholder. De seneste godt 5 år som selvstændig.
Hun er pædagogisk uddannet og har en bred socialfaglig praksiserfaring, som hun gerne bringer i spil.

Både hun selv og hendes tre store drenge er særligt sensitive, hvilket hun grundlæggende betragter som en ressource – om end det ind imellem kan føles slidsomt.

Dårlig trivsel og stress har hun på flere måder haft tæt inde på livet og ved derfor også af personlig erfaring, hvad der skal til for at vende bøtten.

Læs mere om Anette Christensen og TrivselsGuide her: http://trivselsguide.dk/

 

Did you like this? Share it:
Copyright 2018 © Marie Ørum Schwennesen · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side af Magnus Högfeldt
mariefirkant

Få mit Gratis minikursus "3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet"

❤ Hvad er opskriften på det gode arbejdsliv for sensitive?

❤ Hvilken faktor er især fuldstændigt afgørende?

❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og kom i gang med kurset nu

Du er et skridt fra at gå i gang med kurset! Først skal du lige bekræfte det tilsendte bekræftelseslink i din inbox...