Jeg håber du vil bære over med mig med den lige lovligt friske overskrift, jeg har valgt til dette blogpost. Bare rolig, der er en pointe med den!

I virkeligheden tror jeg hverken du har lyst til at blive kaldt en svagpisser eller en sart orkidé. Jeg leger selvfølgelig med disse provo-ord for at få din opmærksomhed. Jeg synes nemlig vi skal begynde at skrælle nogle fortolkningslag af sensitivitet.

Du har sikkert allerede hørt det beskrevet på et hav af måder:

Sart, besværlig, sippet, overbekymret, afvisende, ensom

eller

Særlig, geni, talent, blomsterbarn

Udlægningerne af karaktertrækket har det med at falde i to forskellige grøfter. Dem jeg hører oftest, både fra andre og os selv, peger dybest set på at vi er lidt svage. Den anden fortolkning kommer oftest fra os selv og lægger op til at vi har nogle fantastiske evner.

Grunden til at jeg ikke er så glad for udlægningerne er, at de er ladet enten negativt eller positivt. De er allesammen fortolkninger. Og fortolkninger kan sætte en bremse på vores udvikling: En bremse kan f.eks. både være at omtale sig selv som sart og besværlig, men på samme måde kan det også gå hen og blive en bremse at kalde sig for “særligt talentfuld”, “kreativt geni” osv.

Når det kommer til at forholde sig til sin sensitivitet, mener jeg, at der i virkeligheden kun er én ting der virker. Den kan du læse om til sidst, men først vil jeg give nogle fifs til hvordan du kan gøre dit for at skære ned på mængden af de fortolkninger, der er i omløb.

 

Fif #1: Vælg nøje hvem du vil fortælle om sensitivitet til – det kan nemt blive misforstået

For de fleste sensitive er det en kæmpe opdagelse at stifte bekendtskab med begrebet. Vi bliver typisk meget lettede og glade over endelig at kunne forstå og forklare os selv, og det er derfor nærliggende at vi får lyst til at bringe emnet op – ofte! Det er naturligt at have det sådan – hvem vil ikke gerne fortælle om noget, der har så stor en betydning for hvem vi er som mennesker?

Problemet er bare at mange af dem, vi fortæller om vores sensitivitet til, måske ikke har haft grund til at sætte sig ligeså meget ind i det som vi selv har, og ikke har de samme forudsætninger for at forstå hvad det egentlig er, vi mener. Hvis du fortæller om det til mennesker som ved meget lidt om det, er der stor chance for at de misforstår dig, fordi de fortolker det ud fra ordlyden af ‘særligt sensitiv’ og tænker noget i retning af “hvor særlig tror du lige, du er”, “det er synd for dig, at du ikke er så stærk” eller “det lyder som århundredets dårligste undskyldning“.

Mit råd er at vælge nøje hvem du fortæller om det til – og i det hele taget kun bringe det op hvis du føler, at det er nødvendigt.

 

Fif #2: Undgå at bruge din sensitivitet som begrundelse

Jeg har registreret – både ved mig selv og andre – at når sensitivitet bliver bragt op i en samtale, er det typisk i forbindelse med begrænsninger. Som i “det bliver for meget for mig at tage med over til Mortens fest – det hænger nok sammen med at jeg er særligt sensitiv”.

Det er sjældnere at sensitivitet bliver fremhævet i forbindelse med noget, der relaterer sig positivt til karaktertrækket  – “Jeg fik simpelthen så meget ud af at se på Gauguins malerier – det er nok fordi…” “Jeg har tænkt sådan nogle fede tanker hen over weekenden – virkelig fået det store perspektiv med”..

Det er ærgerligt, for på den måde efterlader vi andre med et indtryk af sensitivitet som noget overvejende negativt.

Prøv at øve dig i at sige nej til de ting, du ikke har lyst til, og hold inde med at bruge din sensitivitet som begrundelse. Et nej behøver ikke altid forklares.

 

Fif #3: Hold lidt igen med den sensitive selvdyrkelse 

Når vi er blevet trætte af at tale om vores sensitivitet som en hæmsko for vores ve og vel, er det mindst ligeså fristende at hoppe over i en fortolkning af det som værende noget meget positivt.

Det er det bestemt også, men der er mindst ligeså mange udfordringer forbundet med karaktertrækket.

Det er selvfølgeligt rigtig godt at vi holder fokus på vores styrker, men jeg vil alligevel opfordre til at holde igen med den ekstremt positive dyrkelse, hvor sensitivitet bliver omtalt som helt speciel gave, og at vi i det hele taget er lidt ‘udvalgte’. I tråd med dette er begreber som blomsterbørn, orkidebørn og mennesker med særlige evner.

Mange af disse begreber giver god mening for os selv, men brug dem varsomt overfor dine omgivelser hvis du vil have det godt med dem, da  begreberne kan virke meget ekskluderende. 

 

Fif #4: Den eneste ting der virkelig virker…

… Er i virkeligheden at anerkende din sensitivitet i en sådan grad, at du har mindre behov for at tale om den. Indret din tilværelse efter dine særlige behov, og tillad dig selv at sige nej til alt det, der ikke føles godt for dig.

Handling er langt mere overbevisende end snak. Også når det drejer sig om at kommunikere din sensitivitet til din omverden. Når først andre kan se, at du gør tingene på din måde, vil det blive mere og mere tydeligt og troværdigt hvem du er – langt mere end hvis du prøver at forklare det med ord.

Did you like this? Share it:
(Visited 233 times, 1 visits today)
Copyright 2018 © Marie Ørum Schwennesen · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side af Magnus Högfeldt

Få mit Gratis minikursus "3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet" [lydfil + øvelser]

❤ Hvad er opskriften på det gode arbejdsliv for sensitive?

❤ Hvilken faktor er især fuldstændigt afgørende?

❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og kom i gang med kurset nu

Du er et skridt fra at gå i gang med kurset! Først skal du lige bekræfte det tilsendte bekræftelseslink i din inbox...