Hej Marie

Jeg er en pige på 39 år.

Efter at have læst en del om særligt sensitive er jeg ret sikker på, at jeg er særligt sensitiv: Jeg har behov for at trække mig tilbage, er meget følsom overfor indtryk og jeg kan ikke klare at være social alt for længe, hvilket nogle syntes er lidt mærkeligt.

Jeg er mor til 2 drenge på 6 og 8 år som også har karaktertræk, der minder om særlig sensitive, – de vil helst bare være hjemme og hygge, vil ikke hentes for sent, har svært ved sport samt at skulle rumme for meget osv.

Vores liv er indrettet således, at jeg står for alt. Min mand er hjemme når maden er på bordet, men han hjælper så godt han kan og støtter mig 100%.

Der hvor det så går skævt er, at jeg føler mig drænet, der er ikke nok “mig” tid, og i mit job som bankrådgiver er der meget arbejdspres.

Også selv om jeg er på deltid er jeg tit meget sent hjemme, ofte kl. 20.00 2 gange om ugen, ellers normalt kl. 15.30, hvis alt klapper.

Jeg har det meget svært med mit job, leder efter mine egne fejl, dvæler mig i sagerne og tager i det hele taget alt meget personligt.

Dette påvirker både familie- og arbejdslivet, så jeg i særligt belastende perioder ikke kan overskue noget og helst bare vil sidde foran et tv og kan ikke rumme at lave aftensmad eller være sammen med mine børn.

Jeg har forsøgt at sige fra på jobbet, og har sagt sætningen, at hvis det fortsætter, må jeg smide håndklædet i ringen, men der er desværre så meget pres på, at det ikke er muligt at lette presset.

Jeg har tidligere haft et jobskifte, hvor jeg bare skiftede for at komme væk fra det job, jeg havde (til der hvor jeg er nu), og det er ikke lykken.

Hvad kvinden trække stikket og sige op?Vores økonomi er god og så er spørgsmålet:

Skal jeg trække stikket og sige op?

Jeg identificerer mig meget med mit job, så vil jeg kunne klare, at der lige pludselig bliver stille? Vil jeg kunne klare at sadle om og miste noget af min identitet?

Jeg føler lige nu, at hvis jeg finder et andet job, nu når jeg er drænet, vil det højst sandsynlig være det forkerte job. Men jeg vil også hade mig selv, hvis jeg fortsætter til jeg brænder helt ud.

Har også overvejet at bede om at kunne holde fri 3 uger (jeg har meget ferie til gode), for at kunne søge andre jobs og komme ovenpå.

Det skal siges, at jeg har været til psykolog tidligere. Hendes råd var at holde ud, da hun syntes, jeg var stærk og ikke skulle miste min karriere. Men det er bare svært, når jobbet fylder alt og tager al min energi.

Ved godt det kan være svært at komme med råd, men håber alligevel du kan give mig lidt hjælp til at komme videre, da jeg føler jeg sidder fast.

Hilsen MIG

 

Kære DIG

Tak for dit spørgsmål, som jeg vil gøre mit absolut bedste for at besvare.

Jeg forstår til fulde din situation, og hvor trængt du føler dig lige nu. Det er ekstremt udmattende at gå med tanker om at sige op.

Du har gjort dig nogle gode overvejelser -“om du skal sige op fra dit arbejde eller hurtigst muligt finde et andet job”, og at det måske ikke er løsningen. I hvert fald ikke i sig selv. For ender du så ikke med at have de samme udfordringer?

Det er jeg helt enig i.

Det kan være et dårligt udgangspunkt at søge nyt job fra, når man føler sig drænet. Især så længe du ikke ved, hvad du gerne vil have i stedet for. Så kommer du højst sandsynligt til at stå samme sted følelsesmæssigt eller ende i et svært tomrum.

Hvis du kan, vil jeg ligesom psykologen anbefale, at blive i dit job lidt endnu. Det er fantastisk, at I har så god en økonomi, at du i princippet kan stoppe med at arbejde (eller lave noget andet, du brænder for). Men hvis det skal blive en positiv oplevelse for dig at sige op, stoppe eller skifte job, har du brug for et stykke tid til at reflektere over, hvad du vil i stedet for.

I mellemtiden kan du overveje, hvad det værste er, der kan ske, hvis du tillader dig selv at gå lidt mere op i dit velbefindende og lidt mindre i hvor hurtig, dygtig osv. du er til dine arbejdsopgaver.

Jeg kan ikke forestille mig, at du vil blive fyret, men hvis det endelig skulle ske, er det måske heller ikke det absolut værste? Langt værre er det, hvis du for alvor går ned med stress og får varige men i flere år fremad.

Det handler om at sætte tingene i proportion, og lige nu er det dig og dine behov, der skal tags alvorligt.

Hvis du ikke synes det er muligt at gøre dette mens du går på arbejde, kan det bestemt også være en mulighed med de 3 ugers ferie – så længe, de bliver en del af en større plan der handler om at finde ud af hvad du vil og hvad du har brug for, og at du ikke presser dig selv til at skulle løse alting inden ferien er slut.

Mine råd til dig kan opsummeres i tre punkter:

 

Find ud af hvad du gerne vil have i stedet

Jeg synes, du skal prøve at finde ud af, hvad drømmescenariet er for dit (arbejds)liv: Hvordan ønsker du, at dit liv skal være, hvad vil du gerne arbejde med og hvordan (hvis du vil arbejde)? Hvad vil give mening for dig?

Måske har du haft så travlt med job og familie i lang tid, at det kan være svært overhovedet at tænke i de baner. Mange sensitive er enormt pligtopfyldende mennesker, som er meget optagede af at leve op til de krav, der stilles til dem. Men ofte glemmer de, hvad de egentlig selv ønsker sig af verden!

Det er ikke sikkert at drømmescenariet er at gøre noget helt andet, end du gør nu. Det kan også være at få et andet forhold til dit arbejde, end du har nu eller at gøre nogle andre ting i din fritid, der lader dig op.  Sæt dig ned med pen og papir og giv dig god tid til at tænke (og drømme) om dette.

 

Få noget tiltrængt DIG-tid

Få dig noget DIG-tid – nu! Det er VIGTIGT! Kan du f.eks. tale med din mand og aftale, at du det næste stykke tid kommer til at slække lidt på standarden derhjemme, at han må stå for maden nogle gange om ugen eller købe mad ude? Eller kan I ansætte en hushjælp?

Det kan godt være, det føles egoistisk, men du har ret til tid for dig selv. Hvis du er introvert sensitiv (hvilket det lyder som om), kan det være manglen på alenetid i sig selv, der gør at du ikke trives. Selvfølgelig skal du også være der for dine børn og mand, men ikke i sådant et omfang, at du selv mister balancen.

Det kan godt være, at mennesker omkring dig ikke forstår dit behov for alenetid. Hvis du skal få det bedre, bliver du nødt til at slippe bekymringen for deres tanker om dig. Heldigvis kommer der i disse dage større og større fokus på både sensitivitet og introversion. F.eks. er der et hav af grupper på Facebook, bøger og avisartikler om emnerne. Så hvis du mangler bevis for, at der er andre end dig, der har det sådan, så er det meget let at google (du kan evt. også vise din mand det). Det er helt ok at have et stort behov for at være alene – og du er ikke spor mærkelig.

 

Før dagbog over det, der dræner

Prøv at finde ud af, så præcist som du overhovedet kan, hvad det er, der får dig til at føle dig drænet i løbet af din arbejdsdag (ud over ikke at have nok DIG-tid).

Du har allerede nævnt dine tanker om dig selv – prøv om du kan skrive ned præcist hvad disse tanker går ud på.

Prøv også at identificere de andre ting, der får dig til at føle pres: Er det bestemte arbejdsopgaver, mængden af dem, situationer, stemningen på arbejdspladsen, transporttiden til arbejde, nogle kolleger, du ikke trives så godt med? Eller handler det om, at du ikke synes, dit arbejde giver nok mening?

Hvad især udløser den pressede fornemmelse?

Prøv at føre en dagbog over 4 uger, hvor du hver dag bruger min. 5 minutter på at tage noter (gerne løbende i løbet af dagen).

Når du har gjort dette, prøv så at overveje, om de ‘udløsende faktorer’ er knyttet til det job, du har nu, eller også ville opstå i et andet arbejde?

Er der noget du har brug for at arbejde lidt med (f.eks. dine tanker om dig selv) eller handler det mere om accept af, at du er, som du er (måske er det ok at dvæle ved tingene?).

 

Bonus: En lille øvelse, der kan hjælpe dig med at finde ud af, om du skal sige op

Forestil dig, at du er 80 år og sidder med en kop the og tænker over dit liv. Dine tanker lander på det sted, du er i dit liv lige nu. Hvad ville dit 8o-årige selv give dig af råd?

 

Jeg ønsker dig al mulig styrke og optimisme til at komme videre.

Kærlig hilsen

Skal jeg sige op- Få Maries råd her

 

Skal denne brevskriver sige op fra sit arbejde? Har du idéer eller forslag til hvordan hun kommer videre? Så er du meget velkommen til at skrive dem herunder.

 

Mere inspiration til om du skal sige op:

Did you like this? Share it:
(Visited 3.530 times, 1 visits today)
Copyright 2018 © Marie Ørum Schwennesen · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side af Magnus Högfeldt

Få mit Gratis minikursus "3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet" [lydfil + øvelser]

❤ Hvad er opskriften på det gode arbejdsliv for sensitive?

❤ Hvilken faktor er især fuldstændigt afgørende?

❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og kom i gang med kurset nu

Du er et skridt fra at gå i gang med kurset! Først skal du lige bekræfte det tilsendte bekræftelseslink i din inbox...