Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/sensitivtarbejdsliv.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5560
Ulla-Hinge-Thomsen

Fotograf: Kamilla Bryndum

Interview med Ulla Hinge Thomsen

Jeg har været så heldig at få mulighed for at interviewe Ulla Hinge Thomsen, forfatter af den netop udkomne bog Særligt sensitiv – Guide til det gode liv. Det er blevet til en snak om hvad der udgør det gode arbejdsliv for særligt sensitive, om hendes eget arbejdsliv, og om processen med bogen.

Marie:

Tillykke med din bog Særligt sensitiv – guide til det gode liv. Den glæder jeg mig til at læse. Jeg synes det er dejligt, der kommer rollemodeller som dig på banen og taler om sensitivitet, uden at det på nogen måde handler om at være et offer. Og som viser, at man sagtens kan have en velfungerende karriere som særligt sensitiv.

Hvad har været de største udfordringer, din sensitivitet har givet anledning til i dit arbejdsliv?

Ulla:

Når man som jeg tager mange indtryk ind og bearbejder dem dybt, bliver man nemmere overstimuleret og overvældet end andre. Det har jeg oplevet mange gange – at det, der ikke påvirkede andre synderligt, tog lang tid at bearbejde inden i mig selv.

Samtidig er jeg en arbejdsom type med en stor kapacitet, og det har altid været en stor del af min identitet at være den, der siger: “Den klarer jeg”, og jeg har klaret rigtig meget i alle Ulla Hinge Thomsens bog 'Særligt sensitiv - Guide til det gode liv'mine jobs. Derfor har jeg også indimellem været ganske udmattet og endda stresset, også i jobs, jeg egentlig var rigtig glad for.

Det har også været en udfordring for mig at lægge ‘dårlige’ oplevelser fra mig. Jeg er meget pligtopfyldende og ærekær, og kritik har jeg det generelt rigtig svært med, især hvis jeg oplever den som uretfærdig.

Endelig trives jeg ganske forfærdeligt med konflikter. Mediebranchen, som jeg er i, er fyldt med passionerede, kreative hoveder, som føler stærkt for det, de laver – indimellem slår det gnister, og det kan jeg have svært ved at være i. Også selv om det slet ikke handler om mig (og selvfølgelig endnu værre, hvis det gør). Omvendt har jeg fundet nogle af mine bedste venner gennem mit arbejde.

Jeg elsker at arbejde, og jeg elsker at være del af en redaktion, der arbejder sammen mod et fælles mål. Jeg kan bare godt blive ret træt og mæt af det også – derfor har jeg mere energi, nu hvor jeg er selvstændig. Til gengæld mangler jeg så lidt på samhørighedskontoen. Heldigvis ser jeg rigtig mange af mine gamle kolleger stadigvæk, både privat og i arbejdssammenhænge.

Hvordan er du kommet ud over udfordringerne?

Jeg tog en stor beslutning for tre år siden, da jeg sagde mit job som redaktionschef op for at blive selvstændig journalist. Egentlig var det en gammel drøm for mig, og jeg havde faktisk oprettet et firma tre år forinden, men så var jeg blevet tilbudt et vikariat på et magasin, og så tog det ene spændende job det andet. Den tid var fantastisk og har givet mig et virkelig godt netværk at starte min virksomhed på, men nu var det tid, og jeg har ikke fortrudt et øjeblik.

Hvis jeg igen i dag skulle være på en arbejdsplads fuldtid (det tænker jeg ikke, jeg skal men hvis nu …), så ville jeg sørge for at give mig selv nogle gode åndehuller i løbet af dagen, sådan som jeg også skriver om i bogen. Jeg ville også forsøge at sætte bedre hegn omkring mig selv, så jeg ikke blev grebet af andres konflikter – men det ville være svært.

Hvad har været de bedste ting, som dit sensitive træk har givet anledning til i dit arbejdsliv?

Den største force er helt klart min veludviklede empati. Den gør, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i kunders, kollegers og kilders ønsker og udfordringer.

Jeg er ikke den på en arbejdsplads, der råber mest op og fører mest an. Til gengæld opnår jeg ofte dyb forståelse med dem, jeg arbejder sammen med, og det er en ægte gave som journalist – ja, i de fleste job. Eftertænksomheden og fordybelsen kan det være svært at få plads til som journalist, men jeg sætter en stor ære i at være grundig i mit arbejde, også når det skal gå stærkt – og det tror jeg også, har med sensitiviteten at gøre.

Tror du, du ville have truffet nogle andre valg studie- og arbejdsmæssigt, hvis du havde vidst du var særligt sensitiv som ung?

Det er svært at sige – man er jo altid mere klarsynet i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Jeg har både i studier og arbejde beskæftiget mig med det, der interesserer mig mest (sprog, journalistik, bøger, magasiner – og børn!), så på den måde fortryder jeg intet.

Men jeg tror, jeg ville have haft mere mod som ung, hvis jeg havde forstået og ikke mindst accepteret de sider af mig, som dengang føltes, som om jeg var ‘for sart’ eller ‘ikke robust nok’. For eksempel var det en stor drøm for mig at læse i udlandet, men det blev aldrig rigtig til noget.

Min store datter spurgte mig for nylig hvorfor ikke (hun vil det også gerne), og jeg havde svært ved at svare, men jeg tror egentlig, det handlede om mod. Jeg var ubevidst bange for at blive for overvældet af alle de nye indtryk, og jeg var bange for ikke at kunne leve op til mit billede af en udadvendt, slagkraftig og omstillingsparat studerende. Men hvis jeg nu havde vidst, at ja, det ville være overvældende, og ja, det vil tage tid at vænne sig til, og nej, du bliver ikke alles bedste ven den første uge, men det er okay, for så har du noget andet at byde på, så var jeg måske kommet af sted. Hvem ved? Det er jo en proces for alle mennesker at lære at acceptere sig selv, som de er – ikke kun særligt sensitive. Men jeg kunne da godt have ønsket mig, at den proces var gået lidt hurtigere!

Hvordan har procesen med bogen været – og hvordan håndterer du situationen med at promovere den nu?

Jeg fik kontrakten i januar sidste år og skrev på bogen hele foråret og en del af sommeren. Det gik forbavsende nemt, ikke mindst afsnittene om mig selv, for jo mere jeg arbejdede med stoffet, desto flere minder kom der frem, og desto mere mening gav rigtig mange ting. Nogle kapitler var selvfølgelig sværere end andre, men jeg – og forlaget – havde et klart billede af, hvordan tonen og formen skulle være, og det var en stor hjælp.

Hvad angår promovering, så startede arbejdet allerede i foråret med det, man kalder den lange presse, altså månedsmagasiner, som har en lang produktionstid. Den del var stille og rolig. Det er jo medier, jeg kender rigtig godt – jeg kender spillereglerne, udtrykkene og så videre. No sweat.

I disse uger laver jeg så kort presse, tv og radio, og det er lidt anderledes. Det går hurtigere, og netop emnet ‘særlig sensitivitet’ er svært at formulere helt kort – der er i hvert fald muligheder for misforståelser, hvis det går for stærkt. Det kan jeg mærke, betyder meget for mig, så det bruger jeg meget krudt på.

Samtidig er det jo en personlig bog, derfor bliver der også stillet personlige spørgsmål, og dem skal jeg vænne mig til at navigere i. Når det er sagt, så nyder jeg også opmærksomheden. For eksempel syntes jeg, det var helt vildt sjovt at være i morgen-tv. Jeg er ikke den type sensitive, der skyer offentlighed. Men jeg vil da godt indrømme, at jeg faldt i søvn på sofaen klokken 21 i aftes.

Din bog har en lyserød forside. Er den også for mænd?

Ja, absolut. At være særligt sensitiv har intet med køn at gøre, og jeg har både kvinder og mænd som eksperter og cases i bogen. Når den ser ud, som den gør, er det fordi, vi gik efter et glad og indbydende udtryk. Jeg synes ikke, det er trist at være særligt sensitiv – tværtimod – og det ville jeg gerne have, at omslaget skulle afspejle. Hvilket det også gør – jeg er utrolig glad for det.

Hvordan har du det med at stå frem og bruge ordene ‘særligt sensitiv’ om dig selv?

Rigtig godt – og bedre og bedre, jo mere jeg har fundet ud af, hvor mange fordele der er i det for mig, og jo flere seje og interessante sensitive mennesker, jeg har mødt. Men jeg har ikke altid haft det sådan.

Første gang jeg hørte om trækket, var jeg i midten af 20’erne og kunne slet ikke finde ud af at bruge det om mig selv, selv om jeg sagtens kunne genkende mig selv i det. Faktisk er det først inden for de senere år, at jeg har omfavnet det, og først nu, at jeg for alvor bruger det om mig selv.

Omvendt lader jeg mig heller ikke definere af det. Jeg er meget andet end særligt sensitiv.

Hvordan tilrettelægger du dit arbejdsliv nu? Og hvordan er en typisk arbejdsdag for dig?

Jeg er selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver. Mine opgaver er mange og forskellige, så der er flere former for ‘typiske’ dage. Hvis jeg ikke har en aftale om interview eller kundemøde om morgenen, tager jeg hen i mit kontorfællesskab fra morgenstunden. Vi er otte selvstændige, der arbejder sammen med hvert vores i nogle skønne, nyistandsatte lokaler (det betyder meget for mig, at der er pænt og rart at være). Tit er jeg den første på pinden, og det giver en god, koncentreret time, men så er det også rart, at der kommer selskab.

I løbet af formiddagen laver jeg telefoninterview, skriver artikler, redigerer magasiner eller laver webtekster eller nyhedsbreve frem til frokost, som jeg spiser med mine kontorfæller. I løbet af eftermiddagen dagen har jeg måske en aftale ude i byen eller en træningstime hos min fys, så jeg får et naturligt break – det er relativt sjældent, at jeg sidder på min pind hele dagen, men det kan også være omvendt, at jeg har aftaler om formiddagen og møder ind efter frokost. Jeg holder fyraften mellem klokken 15 og 17 – nærmere 15, hvis jeg skal hente min søn.

Overordnet sørger jeg for, at der er tid nok til de opgaver, jeg siger ja til – hvilket også betyder, at jeg indimellem siger nej. Men jeg er meget fokuseret og har nemt ved at koncentrere mig, hvilket betyder, at jeg er ekstremt effektiv, når jeg skriver.

3 gode råd til andre sensitive fra Ulla Hinge Thomsen:

1) ACCEPTER SENSITIVITETEN

Helt grundlæggende skal du acceptere din sensitivitet. Du skal holde op med at skælde dig selv ud over, at du ‘ikke kan tåle så meget’ som andre (og så i øvrigt holde op med med at bruge udtryk som at ‘tåle’), for sensitiviteten forsvinder ikke af, at man skælder ud på sig selv – den bliver bare en mere træls makker.

2) TAG HENSYN, MEN LAD DIG IKKE TYRANNISERE

Når accepten er på plads, skal du beslutte dig for at tage hensyn til den, men ikke lade dig tyrannisere af den. Dette er vigtigt. Nogle sensitive kommer til at tro, at der er en masse ting, de ikke kan, fordi de frygter at blive overstimulerede eller overvældede, eller fordi de ikke føler sig robuste nok. For eksempel kender jeg dygtige sensitive, som holder sig tilbage fra at blive chefer. Men det er nødvendigt at komme ud og blive stimuleret for at udvikle sig og opleve ting, og indimellem bliver man overstimuleret. Det er prisen. Man må bare ikke være det konstant.

3) SKAB BALANCE

Og her kommer det tredje råd, nemlig at se på, om der helt overordnet er balance i dit liv imellem det, der udmatter, og det, der bygger op. For mig var der ikke balance, da jeg havde fuldtidsarbejde som redaktionschef. Jeg fik ‘for meget’ af det hele – indtryk, larm, følelser – på mit arbejde og havde ikke energi nok til mit familieliv, og det vil jeg have. Så måske er der nogle store beslutninger, som skal tages. Det kan også være, at der overordnet set er en god balance, men der er nogle enkelte situationer eller dage, der generer.

Ulla Hinge Thomsen

Forfatter og journalist Ulla Hinge Thomsen


Du kan læse mere om Ulla på hendes hjemmeside  www.særligtsensitiv.nu

 

 

 

Konkurrence: Vind ‘Særligt sensitiv – Guide til det gode liv’ af Ulla Hinge Thomsen

Særligt sensitiv - Guide til det gode liv

Har du lyst til at vinde bogen?

Så del en ting, du mener, kan bidrage til det gode liv for særligt sensitive, i kommentarfeltet herunder.

Der er 2 bøger på højkant og jeg trækker lod blandt alle besvarelser.

Vinderne trækkes fredag d. 13. februar 2015 kl. 15.

 

 

Did you like this? Share it:
(Visited 744 times, 1 visits today)
Copyright 2018 © Marie Ørum Schwennesen · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side af Magnus Högfeldt

Få mit Gratis minikursus "3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet"

❤ Hvad er opskriften på det gode arbejdsliv for sensitive?

❤ Hvilken faktor er især fuldstændigt afgørende?

❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og kom i gang med kurset nu

Du er et skridt fra at gå i gang med kurset! Først skal du lige bekræfte det tilsendte bekræftelseslink i din inbox...