Særlig sensitivitet – hvad vil det egentlig sige?

Særlig sensitivitet – hvad vil det egentlig sige?

 

Særlig sensitivitet siges at være et personlighedstræk eller et temperament, som det anslåes at 15-20 % af alle mennesker har. Forskellen på særligt sensitive mennesker og mindre sensitive mennesker er efter sigende graden af, hvor meget man bearbejder sanseindtryk i dybden.

 

‘Særlig’ betyder i denne sammenhæng ikke at vi er noget særligt (for det er vi jo alle på hver vores måde, sensitive som ikke så sensitive), men at der er tale om en høj grad af sensitivitet i den måde, vi sanser på.

 

Teorien går altså på at mennesker, der er særligt sensitive, sanser mere eller udleder flere informationer af de sanseindtryk de får end mennesker der er mindre sensitive. Derfor tager det længere tid at bearbejde indtrykkene.

 

Overstimulering

 

Den større sansebearbejdning gør at mennesker med det særligt sensitive træk ofte oplever overstimulering i miljøer, som mennesker der sanser mindre sensitivt, oplever som tilpas stimulerende.

 

At være overstimuleret er en tilstand, der opleves som ubehagelig – ikke nødvendigvis i øjeblikket hvor den opstår (f.eks. til en god fest) men over tid, hvis ikke der er tid nok til at processere indtryk inden man skal forholde sig til nye indtryk.

 

Længere tids overstimulering sættes i forbindelse med stress, depression og udbrændthed.

 

Derfor er det vigtigt for særligt sensitive mennesker at leve på en måde, hvor de jævnligt har mulighed for at opleve balance. De har typisk brug for at opholde sig mindre i meget stimulerende miljøer og gøre en aktiv indsats for at føle sig godt tilpas.

 

Det er vigtigt at understrege at det at være særligt sensitiv ikke handler om at undgå alting for enhver pris. Det handler ikke om at pakke sig ind i vat og skærme sig konstant. F.eks. kan det for de fleste sensitive godt lade sig gøre at deltage i større networkingarrangementer – eller en brag af en fest. Der skal blot være tid nok bagefter til at bearbejde oplevelsen.

 

Det er både helt normalt og ok at stimuliniveauet går op, – også når det bliver til overstimulering. Det er bare vigtigt at det kommer ned igen.

 

Evnen til at selvregulere er derfor nøglen til særligt sensitive menneskers trivsel.

 

Dét kræver at man forstår sig selv og sit sensitive temperament.

 

Det kan være meget givende for særligt sensitive mennesker at have faste rutiner for selvomsorg, afslapning og rekreation, som et modstykke til hverdagens aktiviteter og stimulering.

 

Helt grundlæggende tommelfingerregler for sensitives trivsel:

 

1) Forstå dit sensitive træk og hvilken rolle det spiller for dit velbefindende
2) Bliv god til at mærke dig selv og holde løbende øje med dit stimuliniveau
3) Lær at regulere sig selv tilbage til balance

 

Indtryk kommer både inde- og udefra

 

Når særligt sensitive mennesker bliver overstimulerede, kan det nogle gange handle om at miljøet omkring dem støjer for meget (i bogstavelig og overført betydning). Nogle gange er det, der skal til, at slukke for en blændede lampe, eller skrue ned for musikken, der kører i baggrunden, for at få den særligt sensitive til at have det godt.

 

Umiddelbart virker det ret ligetil.

 

Men indtryk er også mentale og følelsesmæssige – de kommer også fra vores indre – fra vores egne tanker og fra vores følelser. Tanker der kører rundt i hovedet, og følelser der er uregulerede, kan gøre det svært at finde balancen.

 

Og specielt opstår der mange indtryk i vores relationer til andre mennesker.

 

Og det er virkelig værd at bide mærke i: Der er meget stor forskel på hvor stimuleret man bliver af at være sammen med mennesker man kan slappe af og være sig selv sammen med, og mennesker man ikke føler man kan slappe så godt af sammen med.

 

Med andre ord, så kan kilderne til overstimulering være komplekse. Der er de konkrete, fysiske kilder og så er der alle de indre og de sociale. Derfor giver det virkelig god mening for særligt sensitive mennesker at tage et kig på alle tre niveauer og finde ud af hvordan der skabes størst balance.

 

Elaine Aron

 

Det er den amerikanske psykolog, terapeut, forfatter og forsker, Elaine Aron, der er ophavsdame til begrebet særligt sensitiv eller på engelsk “highly sensitive”, første gang omtalt i 1996 i bogen “Særligt sensitive mennesker”.

 

Hendes primære pointe og store opdagelse er, at en gruppe mennesker, der i forskningen i gennem mange år har været opfattet udelukkende som hæmmede (f.eks. generte) eller svækkede, rummer en anden side. Der er nemlig ikke nødvendigvis tale om negativ udvikling hos denne gruppe mennesker. Der er tale om en generel større følsomhed – en form for “plasticitet” eller formbarhed, som både kan resultere i positiv og negativ udvikling. Og denne plasticitet mener hun er medfødt – den er et biologisk træk i nervesystemet.

 

I følge hendes teori kan den positive udvikling finde sted når den særligt sensitive persons sansebearbejdning ikke er på overarbejde.

 

Hvor man tidligere har troet at udgangspunktet for mennesker der virker svækkede eller hæmmede var psykisk sygdom, så er Elaine Arons opdagelse, at der hos nogle mennesker optræder et grundlæggende mere sensitivt temperament. Særligt sensitivitet er altså ikke lig med psykisk sygdom.

 

Hvorfor kaldes særligt sensitiv en personlighedstype?

 

Det følger af Elaine Arons teori, at særlig sensitivitet – udover at være et medfødt træk i nervesystemet – også er en personlighedstype.

 

Med det mener Aron at den mere sensitive måde at fungere på skaber grobund for en bestemt adfærd – den måde vi giver os til udtryk på overfor vores omverden. Hun mener at det grundlæggende skyldes hjernens anderledes måde at arbejde på. F.eks. har hun påvist i en undersøgelse, at der er flere spejlneuroner på spil hos mennesker der er særligt sensitive, når de interagerer med andre. Af det udleder hun, at særligt sensitive mennesker har en medfødt empati og indlevelsesevne.

 

Et andet karakteristika er at særligt sensitive efter sigende er længere om at lade indtryk bundfælde og derfor i den grad er den tænkende type. Aron mener derfor at den særligt sensitive personlighedstype er det modsatte af den impulsive personlighedstype, der handler før han/hun tænker.

 

Teorien går også på at mennesker der er mere sensitive typisk kan kategoriseres som opfindsomme og kreative med en evne til at tænke ud af boksen, osv – et træk der skulle være afledt af hjernens mere dybdeorienterede måde at fungere på.

 

Særligt sensitive menneskers styrker beskrives som:

 

  • Evne til at overskue og forudse konsekvenser
  • Stærk kreativitet og intuition
  • Eftertænksomhed og evne for nytænkning
  • Hensynsfuldhed, empati, indlevelsesevne,
  • God til at skabe god stemning
  • Overgennemsnitlig evne til koncentration (under de rette forhold)
  • En stærk vilje til at gennemføre det man brænder for
  • Samvittighedsfuld over gennemsnittet
  • Sans for det uhåndgribelige
  • Indstillet på ikke at begå fejltagelser
  • Høj intelligens

 

Særligt sensitives typiske svagheder beskrives som:

 

  • Som regel en stilfærdig, subtil stil
  • Ofte lav selvtillid, fordi man ikke er som “alle andre”
  • Bekymringsplaget
  • Perfektionist (den mest krævende leder du sikkert nogensinde kommer til at arbejde for)
  • Det kan være svært at træffe beslutninger og fokusere (når ens kreativitet og intuition giver en million ideer)
  • Kan have svært ved at sætte grænser overfor andre (hænger sammen med den høje grad af indføling)
  • Kan overvældes af – og fortabe sig i – tanker og have svært ved at omsætte disse til konkrete handlinger
  • Indstillet på ikke at begå fejltagelser (igen, både en styrke og en svaghed)
  • Større modtagelighed overfor stress og ubalance

 

Af særlig sensitivitet understøttet af forskning?

 

Mit ærlige svar er nej – i hvert fald ikke tilstrækkeligt.

 

Forskningen inden for området er relativt ny, og der er mange felter som mangler at blive grundigt belyst.

Bl.a. er det vigtigt at få på svar på spørgsmål som:

  • Er særlig sensitivitet noget man er født med eller kan man blive det?
  • Er særlig sensitivitet en tilstrækkeligt nuanceret kategori, eller dækker den i virkeligheden over forskellige typer af sensitivitet, som ikke er helt det samme?
  • Hvor går grænsen mellem at være særligt sensitiv og at lide af psykiske forstyrrelser?

 

Hvad skal man være opmærksom på?

 

Der kan helt klart være sammenfald mellem den adfærd der kan kategoriseres som “særligt sensitiv adfærd” og med nogle forskellige typer af psykiske lidelser og tilknytningsforstyrrelser, og mange personer der beskriver sig selv som særligt sensitive beskriver også en vis grad af psykisk sårbarhed.

 

At være særligt sensitiv kan meget vel – sat i forbindelse med negativ udvikling – føre til en psykisk lidelse.

 

Her kan det godt gå hen og blive problematisk, for nogle af de grundlæggende råd til sensitive om at skrue ned for stimuli for at opnå større balance, kan være i direkte konflikt med de råd der gives i forbindelse især med angst. Her er den gængse opfattelse, at det handler om at blive eksponeret overfor det, man er bange for – ikke at skrue ned for det. Derfor er det ekstremt vigtigt altid at vurdere om der er tale om en grundlæggende angstproblematik. Man kan sagtens både være særligt sensitiv OG lide af f.eks. angst. Men det er vigtigt at skelne mellem de to: Angst er en sygdom, der kan kureres. At være særligt sensitiv er på ingen måde en sygdom – men en måde at være på som man skal lære at leve med.

 

(Visited 1.612 times, 1 visits today)

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright 2018 © Marie Ørum Schwennesen · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side af Magnus Högfeldt

Få mit Gratis minikursus "3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet" [lydfil + øvelser]

❤ Hvad er opskriften på det gode arbejdsliv for sensitive?

❤ Hvilken faktor er især fuldstændigt afgørende?

❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og kom i gang med kurset nu

Du er et skridt fra at gå i gang med kurset! Først skal du lige bekræfte det tilsendte bekræftelseslink i din inbox...