Hvordan bliver jeg mere robust?

Kære Marie

Kan du vejlede mig i, hvordan jeg styrker min robusthed?

Jeg har let til tårer. Der skal ikke så meget til, så kommer de.

Så det virker måske som et svaghedstegn og kan forstyrre nogen. Når jeg står der og får stillet et undrende spørgsmål på en hård måde – så reagerer jeg med tårer…

Har du nogen gode råd til hvad jeg kan gøre?

Kærlig hilsen

A

 

Kære A

Tak for dit gode spørgsmål.

Jeg er sikker på, at der er mange andre end dig, der godt kunne tænke sig at træne deres robusthedsmuskel!

Først vil jeg dog spørge dig:

Hvor robust behøver du egentlig at være? Er det f.eks. ok at vise følelser, eller skal du kunne lukke helt af for dem?

Er du et meget sansende menneske, så vil du nok altid være det. Og det er der heldigvis mange positive ting ved.

Jeg forstår dog virkelig godt, at du ikke har lyst til at have følelserne hængende uden på tøjet. Især ikke når du befinder dig på dit arbejde.

Derfor kan du øve dig i følgende redskaber, som kan hjælpe dig med at øge din robusthed:

Redskab #1: Bliv klogere på dine tanker og følelser

Du skriver, at det er når du får stillet et undrende spørgsmål på en hård måde, at din reaktion kommer.

Når du er ude for den slags oplevelser, er det vigtigt, at du får analyseret lidt på dem bagefter. Det gør det nemmere for dig, næste gang, du står i en lignende situation.

Her handler det om at finde ind til:

Hvilke tanker og følelser satte det undrende spørgsmål gang i hos dig? 

 

  • Følte du f.eks., at du ikke var god nok/vidende nok/forkert?  Bliv bevidst om tanker og følelser og træn din robusthed

Brug lidt tid på at finde ind til det, og spørg så dig selv:

  • Hvad er det, du dybest set frygter, når nogen stiller dig et undrende spørgsmål?

Og:

  • Er det virkelig sandt at (denne bagvedliggende frygt) går i opfyldelse? Hvad er sandsynligheden?

Din øgede bevidsthed om hvad der sker i dig, er et godt skridt mod at øge din robusthed. 

Så står du nemlig med et overblik. Og når først du ved, hvad der foregår, så giver det dig mulighed for at arbejde med din reaktion.

Måske finder du ud af, at du har brug for arbejde mere på at styrke dit selvværd.

Det er også meget muligt, at du finder ud af, at det, du tror, du frygter i situationen med det undrende spørgsmål, alligevel ikke er så farligt.

Det sker ofte, når vi begynder at se “monstret” i øjnene.

Redskab #2: Kropssprog, der kan øge din robusthed

En anden meget vigtig ting, du kan gøre, er at arbejde med dit kropssprog. Robusthed - sådan skal du stå

Prøv at følge disse trin.

De hjælper dig med at udvise selvtillid og grænsesætning:

  • Først: Når du fornemmer, at det trækker op til undrende spørgsmål eller andet, der kan komme til at påvirke dig følelsesmæssigt, så tag nogle dybe vejrtrækninger og bring dig selv i ro.
  • Når du bliver stillet et undrende spørgsmål, så vent lidt med at svare. Der må gerne gå flere sekunder. Det handler om at bevare din egen ro og undgå at blive revet med, hvis din samtalepartner har en konfrontatorisk stil.
  • Udvis et sikkert kropssprog: Stil dig med let spredte ben og ret dig op. Det er vigtigt, at du undgår usikkert kropssprog som f.eks. at krydse dine ben, eller at klø dig i håret eller nakken.
  • Hvis samtalen ikke er rar, kan du desuden vælge at bruge et lukket kropssprog, der signalerer ”hertil – og ikke længere”. Lukket kropssprog kan være at stille dig med siden til din samtalepartner, eller vende fødderne en anden vej. Det kan også vælge at lægge armene over kors.

Du kan finde mere inspiration til at håndtere en dominerende samtalepartner her.

Redskab #3: Visualisering af robusthed

Prøv at visualisere den reaktion, du allerhelst vil have i det øjeblik, nogen stiller dig et undrende spørgsmål:

  • Hvad vil du sige?Robusthed - sådan kan du styrke det gennem visualisering
  • Hvordan vil du sige det?
  • Hvordan vil dit kropssprog være?

Øv dig – fastfrys det som et indre billede og træk det frem i din bevidsthed ofte.

Det mest effektive er, at visualisere det med lukkede øjne i en stille stund for dig selv.

Du kan også øve dig på vej til og fra arbejde, og når du er på toilettet.

 

Jeg håber, kære A., at du kan bruge disse robustheds-redskaber næste gang, du bliver konfronteret på en ubehagelig måde. Rigtigt meget held og lykke med det.  

Kh

Få Maries svar - hvordan bliver man mere robust?

 

Robusthed – anden inspiration:

 

Marie er uddannet cand.mag. og coach og hjælper særligt sensitive mennesker med at få et arbejdsliv i harmoni med deres sensitive træk. Hendes forløb benyttes af såvel privatpersoner som arbejdspladser, der ønsker at tilbyde bedre trivsel for deres sensitive medarbejdere.

 

Hvad mener du?

Har du selv prøvet at træne din robusthed? Og hvor robust synes du egentlig, man skal være? 

Som altid, er du hjerteligt velkommen til at dele dine input her:

 

Did you like this? Share it:
(Visited 989 times, 2 visits today)
Copyright 2018 © Marie Ørum Schwennesen · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side af Magnus Högfeldt

Få mit Gratis minikursus "3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet" [lydfil + øvelser]

❤ Hvad er opskriften på det gode arbejdsliv for sensitive?

❤ Hvilken faktor er især fuldstændigt afgørende?

❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og kom i gang med kurset nu

Du er et skridt fra at gå i gang med kurset! Først skal du lige bekræfte det tilsendte bekræftelseslink i din inbox...