Skriv til brevkassen

13 Kommentarer

Her kan du se alle spørgsmål og svar om særligt sensitive og arbejdsliv <——

Ønsker du at stille et spørgsmål og få et svar i brevkassen om særligt sensitive og arbejdslivet?

Sidder du med et spørgsmål til Marie Ørum, så er du mere end velkommen til at skrive til brevkassen.

Brevkassen er for dig, der er særligt sensitiv, og ønsker svar på spørgsmål om særlig sensitivitet, arbejdsliv og personlig udvikling.

Du er også meget velkommen til at skrive ind med et spørgsmål, hvis du er kollega til en særligt sensitiv person, og vil have et godt råd omkring samarbejde og arbejdsmiljø.

 

Sådan stiller du et spørgsmål til brevkassen

Gå længere ned her på siden og find kommentarfeltet.skriv til brevkassen - sådan gør du

Her skriver du dit navn + email.

Det må gerne være et anonymt navn, du finder på. Du behøver altså ikke skrive dit rigtige navn.

Din emailadresse skal dog være korrekt. Obs! Det er KUN mig, der kan se din emailadresse.

Derefter stiller du dit brevkasse spørgsmål i kommentarfeltet.

 

Sådan får du svar fra brevkassen

Der er IKKE garanti for, at dit brevkasse spørgsmål bliver besvaret, da jeg ofte får mange spørgsmål. Jeg gør dog alt, hvad jeg kan for at følge med og besvarer så mange som overhovedet muligt.

Når jeg har svaret på dit spørgsmål, sender jeg dig en mail med et link til svaret.

Du kan også følge med her Følg med i brevkassen og se, om dit spørgsmål er blevet besvaret.

 

Har du AKUT behov for hjælp?

Ønsker du hjælp NU kan jeg anbefale dig at downloade den gratis e-bog ”3 faktorer der afgør om sensitive trives i arbejdslivet”, som du modtager ved tilmelding til nyhedsbrevet.

Du kan også booke et personligt coachingforløb med mig (over telefon, Skype eller ‘live’). Læs her hvordan du kontakter mig.

Jeg glæder mig rigtig meget til at modtage dit brevkasse spørgsmål, og til at give dig et kvalificeret svar!

 

Kærlig hilsen

Marie svarer pFå svar på dit brevkassespørgsmål om særligt sensitive og arbejdslivet af Marie

13 Kommentarer

  1. Hej Marie

    Jeg er en pige på 39 år.

    Efter at have læst en del om særlig sensitive er jeg ret sikker på, at jeg er særlig sensitiv, jeg har behov for at trække mig tilbage er meget følsom overfor indtryk og jeg kan ikke klare at være social alt for længe hvilket nogle syntes er lidt mærkeligt.

    Jeg er mor til 2 drenge på 6 og 8 år som også har karaktertræk der minder om særlig sensitive, vil helst bare være hjemme og hygge vil ikke hentes for sent osv. Har svært ved sport samt at skulle rumme for meget.

    Vores liv er indrettet således at jeg står for alt min mand er hjemme når maden er på bordet, men han hjælper så godt han kan og støtter mig 100%.

    Der hvor det så går skævt er at jeg føler mig drænet, der er ikke nok “mig” tid, og i mit job som bankrådgiver er der meget arbejdspres også selv om jeg er på deltid er jeg tit meget sent hjemme ofte kl. 20.00 2 gange om ugen ellers normalt kl. 15.30 hvis alt klapper, jeg har det meget svært med mit job leder efter mine egne fejl dvæler mig i sagerne og tager i det hele taget alt meget personligt. Dette påvirker både familie og arbejdslivet, så jeg i særlig belastende perioder ikke kan overskue noget og helst bare vil sidde foran et tv og kan ikke rumme at lave aftensmad eller være sammen med mine børn. Jeg har forsøgt at sige fra på jobbet, og har sagt sætningen at hvis det fortsætter må jeg smide håndklædet i ringen, men der er desværre så meget pres på at det ikke er muligt at lette presset.

    Jeg har tidligere haft et jobskifte, hvor jeg bare skiftede for at komme væk fra det job jeg havde(til der hvor jeg er nu), og det er ikke lykken.

    Vores økonomi er god og så er spørgsmålet, skal jeg trække stikket ud ? jeg identificerer mig meget med mit job, så vil jeg kunne klare at der lige pludselig bliver stille, vil jeg kunne klare at sadle om og miste noget af min identitet.

    Jeg føler lige nu at hvis jeg finder et job, nu når jeg er drænet vil det højst sandsynlig være det forkerte job. Men jeg vil også hade mig selv hvis jeg fortsætter til jeg brænder helt ud.

    Har også overvejet at bede om at kunne holde fri 3 uger, jeg har meget ferie til gode for at kunne søge andre jobs og komme ovenpå.

    Det skal siges at jeg har været til psykolog tidligere, hendes råd var at holde ud, da hun syntes jeg var stærk at ikke skulle miste min karriere, men det er bare svært når jobbet fylder alt og tager alt min energi.

    Ved godt det kan være svært at komme med råd, men håber alligevel du kan give mig lidt hjælp til at komme videre, da jeg føler jeg sidder fast.

    Hilsen MIG

    Svar
  2. Hej Marie

    Jeg er sensitiv, gravid og sygemeldt med stress..

    Jeg blev færdig med min BA i 2004 og siden da har jobmarkedet været en evindelig rutchetur for mig, som har resulteret i et par sygemeldinger og stress, men også fine jobs på mit CV.

    Jeg vil ikke tilbage til jobbet efter endt barsel, men jeg bliver ved med at “falde i” og tage jobs fordi jeg er en pleaser og heller ikke kan holde ud at gå derhjemme i længere tid af gangen.

    Jeg har nogle helt klare drømme om nogle uddannelser og en karriere som selvstændig, men er også bange for at jeg bliver ensom og endnu mere stresset og for at min mand siger “nej” pga økonomien og fordi jeg slet ikke er klar på hvad præcist jeg vil.

    Jeg er også skide bange for at fejle (igen), og denne gang ville jeg så være den eneste at skyde skylden på og folk kan sige: “Hvad sagde jeg”. Jeg føler bare at jeg har så meget at byde på og så mange gode ideer, og at jeg vil visne, hvis jeg ikke snart begynder at føre bare noget af det ud i livet.

    Og hvad er så mit spørgsmål? Hvordan holder jeg fast i den gode fornemmelse, den gode sti uden hele tiden at blive smidt af skinnerne, uden af miste troen på mig selv og gå ned med stress, igen?

    Jeg har heldigvis god tid til at tænke over tingene og udvikle mine ideer nu, men det er nok mest frygten, der styrer mig pt, men visheden om, at jeg måske aldrig bliver glad i et almindeligt lønmodtagerjob skræmmer også…

    Mvh mig

    Svar
  3. Hej Marie

    Selvom jeg har arbejdet samme sted igennem de sidste 8 år, føler jeg ikke at jeg er landet på rette hylde. Der er “noget andet” til mig derude, der i højere grad har med mennesker at gøre – hvad så end det er. Jeg har igennem de sidste 6 år søgt uopfordret hos virksomheder, som måske kunne være det pusterum jeg leder efter, men får afslag på afslag. Min selvtillid er faldet i takt med at min bevidst er øget omkring mig selv, og jeg føler derfor jeg pt. står i et vakuum; på ét sæt har jeg – mere end nogensinde – brug for et job, der giver mening for mig, men samtidig kæmper jeg – mere end nogensinde – mod manglende energi, overskud og selvtillid til at få det til at ske. Kan du råde mig til noget…?

    Hilsen den modløse
    (Jeg ønsker at være anonym)

    Ps. Jeg er meget taknemmelig for din side, som var én af de første jeg stiftede bekendtskab med, efter at jeg fandt ud at jeg ikke var “mærkelig”, men helt og aldeles særligt sensitiv. Kan huske jeg synes det var dejligt, at der ligefrem var lavet en side om det, og at du ikke har beskrevet “særligt sensitivt” som en svaghed, så tak for det :)

    Svar
  4. Kære særlig sensitiv brevkasse

    Jeg er i et job, hvor jeg ikke trives og samtidig med går jeg med en drøm om at blive selvstændig. Min udfordring er min energi – jeg har ikke energi til at have et job, der dræner mig for energi og så have klienter på mine fridage (jeg har skiftende arbejdstider og dermed også fri på hverdage nogle gange). Jeg stornyder mine fridage, hvor jeg kan lade op og slappe af og kan slet ikke overskue at skulle have klienter – hvornår skal jeg så holde fri?

    Jeg har ingen opsparing eller en rig onkel i Amerika, så selvom jeg drømmer om at smide en opsigelse, så skal jeg jo have en indtægt et sted fra.

    Kan du hjælpe mig med nogle input – hvordan kan jeg få startet firma op, så jeg som særlig sensitiv kan trives i mit eget firma? Jeg ved hvad jeg vil arbejde med og hvordan – det er bare at få energien til det samtidig med at være i et drænende job. Jeg orker ikke at skulle skifte job, når jeg helst vil være selvstændig og selv kunne tilrettelægge min tid.

    mvh Anette

    Svar
  5. Hej Marie,

    Jeg vil gerne være anonym,altså ikke overfor dig, men overfor offentligheden 😉

    Er en kvinde på 36, der er meget sensitiv, jeg har et meget rodet CV, da jeg hopper fra job til job – jeg kan ikke finde min rette hylde,og kan ikke føle mig tilpas i nogle stillinger eller på nogle arbejdspladser, og da jeg hurtigt kan mærke de negative ting, så dræner de mig…….

    Synes det er dybt frustrerende at være midt i 30-erne, og stadig ikke ved hvad jeg skal……det er hårdt nok for mig selv, men også overfor omgangskredsen,som kigger mærkeligt på én: nå, kunne du heller ikke holde ud at være der???

    Det er som om jeg nogen gange føler jeg kunne lave næsten hvad som helst, bare jeg føler mig værdsat og bare alle folk kan lide hinanden på arbejdspladsen,hvilket er noget af en lyserød drøm.

    Så hører jeg at jeg skal tænke indad,for at finde det jeg gerne vil…..gør alt hvad jeg kan for at samle tankerne om det,men intet resultat. Så hørte jeg en anden gang, at jeg skal tænke over hvad jeg gerne vil arbejde for?? og så kommer der 100 svar frem: retfærdighed, personlig udvikling,dyr,kreativitet mm.
    Hvilket også er svært at forene.

    For mange år siden havde jeg en lignende snak med en kammerat, der sagde til mig, det er altså også svært at finde sin rette hylde når man har så mange gode egenskaber som dig – noget af et kompliment, jeg aldrig glemmer.

    Hvad er så min passion, jeg har nævnt noget af det allerede:Personlig udvikling,dyr, at være kreativ og lege med ord samt tage billeder……retfærdighed.
    Igen: ikke et job man kan finde nogle steder.

    Jeg synes det er svært og meget frustrerende, at jeg ikke kan finde noget jeg kan være glad for og blive hos i lang tid,ligesom alle andre.

    Der er mange,der fortæller mig at jeg jo er ved at finde ud af hvad jeg skal nu da jeg tænker over tingene…….men det har jeg snart gjort i 10 år og har stadig ikke fundet svar…….

    Kan du hjælpe med nogle råd?
    Jeg vil tage imod med kyshånd.

    Tak.

    Svar
  6. Kære Marie

    Jeg føler, at jeg har mistet arbejdsglæden, og ved ikke rigtigt hvordan jeg kommer videre. Det kommer af, at jeg igennem lang tid har vist klare tegn på stress, hvilket har gjort, at min chef har forbudt mig at arbejde over. Jeg har desuden fået lov til at overdrage et par opgaver til en kollega, hvilket det har hjulpet.

    Men mit problem er nu, at nu hvor presset er lettet, så er det afløst af totalt mistet arbejdsglæde. Jeg har sygemeldt mig idag, for jeg har hovedpine. Men jeg er overbevist om, at den kommer af, at jeg ikke har den mindste lyst til at gå på arbejde. Gider ikke mine kolleger – de er “ikke mig”, gider ikke mine opgaver – de er kedelige og ligegyldige, gider ikke hele virksomheden – dens kultur er stiv og demotiverende, gider ikke vores kunder – de er så krævende og utaknemmelige… og jeg kunne blive ved…

    Jeg længes efter et mere simpelt liv, med simple opgaver – mindre ansvar.. Tror jeg… Jeg ved det ikke… Jeg er i totalt vildrede… Det eneste jeg ved, er at jeg er glad for min løn, glad for at virksomheden og min chef tager ansvar for mit helbred, og at jeg engang også var glad for mit arbejde…. Og nu.. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre for at blive glad igen… Jeg har mistet al energi.

    Et råd? Ja, hvordan finder jeg ud af om jeg kan genfinde arbejdsglæden eller om det kræver et karriereskifte?

    Din side ramte mig lige i hjertet. Jeg bryder mig ikke om at sætte mærkater på mig selv, men jeg er introvert og særligt sensitiv. Ingen tvivl. Og det er blevet forstærket meget i løbet af årene 30-33. Jeg håber ikke det bliver “værre”, for jeg synes allerede det er svært..

    Beklager den lange smøre. Håber du kan hjælpe mig.

    Svar
  7. Kære brevkasse,

    Nu skriver jeg til dig, da jeg ikke aner, hvordan jeg skal komme videre fra min nuværende situation. Jeg har fast arbejde siden 6 år tilbage, en deltidsstilling med en masse fleksibilitet. Jeg er rigtig glad for arbejdet på grund af den frihed jeg har, men jeg kan efter hånden mærke, at det kun er denne frihed der holder mig tilbage for at søge noget andet. Jeg er særlig sensitiv og mit nuværende arbejde giver mig de rammer, jeg har brug for. Jeg har også en meget forstående chef som accepterer min følsomhed og lytter til mine behov. Men mine arbejdsopgaver keder mig, mine kollegaer dræner mig for energi med deres brok og jeg føler jeg spilder min tid og mit liv.

    Jeg har en kæmpedrøm om at starte min egen virksomhed og jeg bobler indeni for at komme i gang. Jeg er ikke bange for at lægge mange timer i og jeg ville elske at lægge tiden og energien i noget der er mit eget. Jeg forestiller mig også, at det at være min egen, ville give mig noget af den fleksibilitet og frihed jeg har så svært at undvære. Problemet er bare, at jeg ikke ved hvad jeg skal?! Jeg er lidt god til mange ting men ikke rigtig god til noget. Jeg vil gerne have noget med mennesker at gøre, da jeg i dag sidder fra morgen til aften foran en computer skærm og det er jeg godt træt af!

    Jeg har haft denne følelse et års tid og jeg har stadig ikke taget det mindste skridt for at komme videre. Men eftersom jeg ikke har nogen idéer, er det svært at tage nogen skridt overhoved… Har du nogen idéer eller tanker om hvordan jeg kan komme videre herfra?

    Med venlig hilsen
    “Anonym”

    Svar
  8. Kære Marie

    Jeg er 39 år. Mor til en pige på 9 1/2 år. Jeg har været skilt fra min datters far siden hun var 4 år. Vi har vores datter en uge af gangen . Dette har været meget svært for mig. Jeg fik en ny kæreste for 2 år siden . Vi bor sammen og det lader til at det skal være os :) Jeg fik mange symptomer på stress for snart 3 år siden. Det skyldes naturligvis savn af min datter ,men også pga arbejdet. Jeg er pædagog og arbejdede i en klub til for 2 år siden. Jeg blev uvenner med en kollega og min leder efterfølgende. Jeg var presset , da jeg både havde job i klub og på skolen. Jeg valgte til sidst , at trække mig fra klub-jobbet. Og havde så kun timer på skolen som støttepædagog for en dreng i 5 kl. Lærerne i klassen gik ned med stress og jeg tog et kæmpe slæb. Jeg manglede i den grad anerkendelse fra forældre og ledelse på skolen. Efter næsten 3 år i samme klasse og med et alt for stort ansvar og nærmest en mobning fra eleverne i klassen trak jeg mig helt fra klassen. Jeg bad skolen finde et andet sted til mig på skolen ,som støttepædagog. Det fik jeg. Nu er jeg på tre forskellige børn i tre forskellige klasser. Det skulle jo være ok , men jeg er bare ikke glad. Jeg er negativ og træt meget træt. Jeg er særlig sensitiv og er blevet overstimuleret i den grad over de sidste 5 år af mit liv. Nu ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal stille op. For jeg er jo så heldig , at min kæreste kan hjælpe økonomisk og derfor har jeg kun 22 arbejdstimer om ugen. Men jeg er ikke glad og ser meget negativt på tingene . Jeg burde jo nok søge væk. Men tror ikke helt at det ville hjælpe. Jeg er snart færdig som kunstterapeut , men tvivler nu også på om jeg magter at lytte til alle andres problemer . Jeg ønsker lethed i mit liv. Jeg er kreativ tænkende og egentligt et meget omsorgsfuld menneske der sætter pris på mange små ting i livet . Er der en løsning for mig på det arbejdsmæssige ?

    Svar
  9. Hej Marie.

    Jeg fandt først ud af jeg er særligt sensitivt og nyhedssøgende for et par år siden, hvilket har været en øjenåbner i forhold til mit arbejdsliv, der har været præget af nederlag og opslidende arbejdsforhold – med mange ledighedsperioder, der bliver længere og længere for hver gang.

    I øjeblikket går jeg ledig og er fornyeligt røget over på den 6 mdr. arbejdsmarkedsydelse, hvilket giver anledning til megen panik. Jeg googlede min frustration og faldt over dit site. Brevkassen med spørgsmålet ”hvordan finder jeg min rette hylde?” ligner meget mit problem. Jeg er 38 har taget uddannelserne kontorassistent og markedsføringsøkonom, og oveni det haft mange vikariat (19 forskellige virksomheder – og af flere omgange), praktikforløb mv. Kun 2 af min jobs varede 2 år ellers er resten små vikariater.

    1) Jobkonsulenter og systemets kontrol, der dræner mig for energi og skaber mistillid til systemet. Jeg kan se at alle ”normale” har meget nemmere ved at blive forstået og få kurser og hjælp, men mine problemstillinger, der kunne hjælpe mig godt på vej med eks. billige kursus i konflikthåndtering bliver nægtet og jeg føler ikke at der er nogen, der forstår mine problemstillinger. Og jeg ved, at jeg kan være en god medarbejder, der er effektiv, men samtidig er jeg hundeangst for at igen ende i stillinger, der dræner mig. For det ender snart med en sygemelding, hvis jeg bliver ved med drive rovdrift på mig selv.

    2) Det der frustrerer mig er, at jeg i starten af 20´erne startede som marketingsassistentkoordinaterelev som jeg var meget glad for i starten og hvor jeg voksede som menneske, indtil marketingskollegaerne begyndte at udelukke mig og ignorere mine henvendelser. Blev senere tvunget til at ændre det til kontorassistentelev eller stoppe. Ved mødet med direktøren, der gav mig det valg, blev min personlighed nedgjort. De havde søgt en anden type personlighed end den type, der i forvejen var i afdelingen, men de ændrede senere holdning, fordi de ikke synes jeg var den rigtige type/passede ind. Jeg samarbejde ellers fint med de andre afdelinger og var ansvarlig i mine opgaver.

    Efterfølgende var fagforeningen var heller ikke til megen hjælp og kaldte mig forkælet, fordi jeg var heldig at have ansvar for egne opgaver og ikke bare lavede kaffe. Virksomheden gik ”heldigvis” konkurs 6 mdr. efter jeg var flyttet ind til økonomiafdelingen. Her beskyttede kollegaerne mig fra marketingsafdelingen (og udnyttelsen/dårlig behandling, de havde oplevet jeg var blevet udsat for). Arbejdsopgaverne i økonomi sagde mig ingenting, men jeg gjorde mit bedste og det drænede mig.

    Det tvungne skifte i min uddannelse er et nederlag, der har forfulgt mig siden og gør jeg at hele tiden føler, at jeg skal præstere meget mere end jeg kan holde til, og at jeg ikke tror på at ”drømmejobbet” findes for sådan en som mig. Så jeg arbejde mest med økonomi og reception, der ikke gør noget godt for mig og heller ikke interessere mig.

    I mine vikariater er jeg blevet smidt ind i dramaer, dårlig ledelse, fået opgaver ingen andre gider mv. Ofte har virksomhederne store ændringer lige inden jeg starter, hvor kollegaerne er vildt frustrerede mv. Enkelte virksomheder er efterfølgende gået konkurs.

    Så det der frustrere mig er, at jeg ikke kan sætte grænser i mit arbejdsliv/skabe mit eget arbejdsliv. Jeg ender i virksomheder, der har seriøse problemer på alle trin og jeg kan/tør ikke få sagt fra. Også fordi jeg bor alene og dermed bange for karantæne, da min økonomi er meget stram, plus et i forvejen dårligt CV med korte ansættelser.

    3) Jeg er flov over mit arbejdsliv, især ondt i maven over mit CV, der er fyldt med huller og mange forskellige jobs. Og har fornyeligt opdaget, at jeg, efter mit nederlag som elev, bare har ladet andre styre mit arbejdsliv. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan forklarer mig ud af det ved samtaler og ansøgninger, fordi jeg føler, at de kan mærke, at der er noget jeg ikke fortæller. Prøver at undgå alle de dårlige oplevelser, men det gør også at jeg ikke har meget at fortælle om. Det bliver en ret overfladisk gennemgang af opgaver. Så hvordan kan jeg lærer at acceptere mit arbejdsliv, så jeg ikke virker tynget ved samtaler?

    Dejligt at du sætter fokus på arbejdslivet som særligt sensitiv, og føler at jeg har været med i undersøgelsen til rapporten, da jeg genkender meget af det. Og håber det hjælper andre (især yngre) sensitive, så at de lærer at anerkende deres personligheds træk, og dermed tør stå ved deres grænser.

    Med venlig hilsen

    Ingrid

    Svar
  10. Kære Marie.
    Først – tusind tak for det flotte tilbud. :-) Dernæst, så vil jeg lige tilføje, at det ikke er sikkert at du kan hjælpe mig med min frustration, da det mere omhandler det at være introvært. Men nu prøver jeg… 😉
    Jeg får meget ros af mine kollegaer for at være faglig dygtig, og det ser se når de har mig på 2-3 mands hånd. Men når vi er hele gruppen samlet, som er 14 personer, og vi holder møde, så kommer jeg ikke rigtig med nogen kommentar eller meninger. Men det er fordi at jeg ikke rigtig har noget. Jeg er mere lytteren, og så kan det være at jeg kommer med mine holdninger, senere på dagen! Måske, for det er ikke sikkert. Og hvis jeg gør, så kommer jeg også tilbage med dem.
    Men nu har de fleste af mine kollegaer sagt til mig, at de synes at jeg skal arbejde mere med at finde det ekstroverte træk frem. DET KAN JEG IKKE!! For at de på den måde også kan høre hvad det er jeg kan byde ind med.
    Men de har ikke nogen forståelse for at den intoverte hjerne, ikke arbejder på samme måde som den ekstroverte – og de fleste er faktisk ekstrovert. Så jeg er så dybt frustreret, da jeg ikke føler at jeg kan leve op til deres (og min leders) forventninger. Har du et godt råd til hvordan jeg kommer videre?

    Svar
  11. Kære Marie.

    Kan du vejlede mig i hvordan jeg styrker mig selv i at blive mere robust. Der skal ikke så meget til at jeg får let til tårer. Så det virker måske som et svaghedstegn og kan forstyrre nogen når jeg står der og får stillet et undrende spørgsmål på en hård måde og så reagerer jeg med tårer…

    Svar
  12. Kære Marie

    Jeg blev færdig med min professionsbachelor i Ernæring og Sundhed for et år siden, og har indtil for nyligt arbejdet som pædagogmedhjælper i en vuggestue. Sagde op fordi tempoet var for højt og min krop sendte mig alle signaler om at jeg skulle trække stikket. Jeg er i øjeblikket på dagpenge og skal finde ud af hvad jeg så skal gøre med ‘arbejdslivet'(livet generelt) herfra(og er under press, da dagpengesystemet ikke giver plads til eftertænksomhed, tværtimod). Synes generelt det er forfærdelig svært at finde en plads i arbejdslivet – specielt fordi mine drømme ikke omhandler karriere. Jeg er 24 år og har den sødeste kæreste, og alt jeg ønsker af livet er dage med overskud til ham, børn, familien, vennerne, naturen, gåture med hunden og alle de små ting, som i sidste ende er de store ting. Nogle gange kan jeg rammes af en modløshed og følelse af, at der ikke er plads til mig i verden. Har endnu ikke haft et job/studie, som ikke har taget hårdt på mig og efterladt mig ‘udbrændt’. Jeg er en glad pige og jeg er dygtig til en masse ting, men samfundets og arbejdslivets tempo suger hurtigt mit overskud og energi ud af mig. Siger det sjældent højt, men nogle gange tænker jeg, at jeg ville have passet bedre ind i verden, dengang det var legitimt, at være hjemmegående husmor. Vil egentlig rigtig gerne have et job, og under de rigtig forudsætninger, er jeg slet ikke i tvivl om at jeg ville kunne gøre en kæmpe forskel og en god indsats(jeg er god til mennesker, meget empatisk og glad for kunst). Men ved simpelthen ikke hvilke jobs jeg skal kigge efter? Hvordan skaber man et arbejdsliv, som kan balancere med familielivet og det sensitive træk? Hvordan finder jeg en beskæftigelse, så jeg kan betale min husleje, men ikke er fuldstændig udbrændt, træt og tung i hovedet når jeg kommer hjem og gerne vil være der for mine kære?

    Bedste hilsner herfra

    Svar
  13. Hej,

    jeg er en kvinder på 26 år der er i gang med min kandidat og samtidig skal til at finde job. Jeg har tanker om at jeg nok er særligt sensitiv. Men jeg synes det er lidt svært at vide. Som udgangspunkt har jeg et godt socialt netværk, kan godt lide at være sammen med mennesker og min kæreste og familie. Dog kan jeg have perioder/dage hvor jeg ikke kan overskue andet end at være alene og se tv. Generelt har jeg brug for alenetid mindst et par dage om ugen, ellers føler jeg mig presset. jeg oplever generelt at jeg reagerer kraftigere på ting end andre – sorg, pressede situationer mm. Det samme gælder i forhold til arbejdsliv, hvor alle mine veninder arbejder. Jeg har svært ved at overskue at arbejde, og har kun haft studiejob hvor jeg har arbejdet 15 timer om ugen maks. Jeg har aldrig været i et job over længere end et halvt års periode, da jeg altid føler mig presset i det, selvom jeg får ros. Jeg oplever at jeg ikke er i stand til at klare arbejdspres på samme måde som andre. Jeg kan sagtens overskue at rejse, holde fri og se venner, men når det kommer til forpligtelser som arbejde kan jeg bliver meget psykisk presset bare ved tanken om at det venter. Jeg kan bedst være i sammenhænge jeg kender meget godt, hvorfor jeg er ret tryg ved min uddannelse. Jeg synes det er svært at vide om jeg skal presse mig selv mere eller om jeg skal søge efter et særligt form for arbejde? Og hvad kan man generelt gøre for sig selv, hvis man er særligt sensitiv?

    Svar

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright 2017 © Marie Ørum Schwennesen · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side af Magnus Högfeldt
3 faktorer der afgør om sensitive trives i arbejdslivet

E-bog: 3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet

Skriv dig op til nyt og få e-bogen "3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet" NU.

Tak! Husk at bekræfte din tilmelding via den tilsendte bekræftelsesmail.