Kender du rollen som den kritiske fejlfinder på arbejdspladsen?

Hos flere af de klienter jeg har i et coachingforløb, er der et tema, som jævnligt har det med at dukke op: Nemlig at have rollen som den kritiske fejlfinder på arbejdspladsen. Måske er det også noget, du kan nikke genkendende til?

Også i undersøgelsen af Særligt sensitive menneskers erfaringer fra arbejdslivet, har en gruppe respondenter svaret, at de har det med at påpege de ting, der kan gøres bedre. F.eks. var der én der sagde sådan her:

Den største udfordring i mit arbejdsliv, har været autoriteter, herunder ledere og at samarbejde med dem samt indgå i de faglige rammer. Jeg har ofte været uenig i den tilgang der har været, da jeg har ment, at der kunne gøres meget mere…

At sensitive medarbejdere har en tendens til at være ekstra kritiske, kan betyde, at de i værste fald kan blive opfattet som en trussel for arbejdspladsen.

Det vil jeg gerne belyse i dette blogindlæg: For hvad stiller man op, når man er født med en meget veludviklet observationsevne og opdager, at noget ikke er som det skal være?

Skal man tale eller tie?

Høje krav, ambitionsniveau og et stort behov for at alle har det godt

Hvis man skulle tegne en karikaturtegning af en særligt sensitiv person, kunne det være et billede af en foroverbøjet person, der studerer omgivelserne med en lup. Ikke for at illustrere at særligt sensitive har aspergers og er asociale (hvilket ikke er sandt), men fordi mange af os har det med at lægge mærke til det, der er dysfunktionelt og uharmonisk.

Vi er omvandrende barometre for alt det, der ikke fungerer godt.

Jeg tror bestemt ikke altid, det er nemt at være leder for eller kollega for/til en særligt sensitiv medarbejder. Den sensitive har typisk høje krav til både sig selv og andre, til kvaliteten af arbejdet og et stort behov for at alle har det godt.

Dette kan betyde to ting:

At arbejde med en særligt sensitiv kan enten være med til at give et kæmpe kvalitetsløft til arbejdspladsen eller det kan gå hen og blive en stor mundfuld.

Hvis ikke arbejdspladsen (lederen) er åben overfor den læring, som den sensitive kan komme med, er der fare for at man kan blive opfattet som en trussel mod lederens autoritet og faglige stolthed. Og dette kan bringe lederen i en beklemt situation.

Nogle gange skal man være påpasselig med at reagere

Det kan være let at glemme, at mindre sensitive kolleger faktisk ikke oplever tingene helt på samme måde som vi gør. Derfor tror jeg, vi skal passe på med (måske ubevidst) at forlange, at de har samme høje krav, ambitionsniveau og behov for harmoni, som vi selv har.

I nogle tilfælde kan det være en fordel at øve sig i at sige ‘pyt’ og arbejde videre. Nogle former for problemer opstår midt i hverdagens turmult. Alle på arbejdspladsen kan ikke være i deres es hele tiden. Det vil være en fordel, hvis du kan give andre plads til at fejle og at have en dårlig dag. For du har sandsynligvis selv brug for det samme.

Samtidig er det vigtigt, at huske på, at din leder/samarbejdspartner har brug for at bevare sin autoritet eller faglige stolthed. Hvis du ønsker at blive i dit job, så pas på med at udfordre denne balance alt for meget.

Samtidig, er det en god tommelfingerregel, at foreslå forandringer på arbejdspladsen ved selv at være forandringen. Tør du gå forrest og vise vejen? Der er ikke noget mere irriterende end mennesker der kommer med dynger af kritik, men som ikke selv tør at tage ejerskab for at tingene bliver bedre. Du kan gøre en kæmpe forskel ved at vise hvordan din arbejdspladsen kan forbedre en given problematik.

Når noget er værd at risikere sit job for

Selvfølgelig kommer det an på hvad problemet er. Hvis vi altid sætter os selv og vores indre problem-detektor på mute, bliver problemerne aldrig løst. Så går de hen og bliver fortrængt, og det duer ikke hvis det drejer sig om noget afgørende.

Din rolle som problem-detektor ER nogle gange yderst nødvendig (også selvom den kan være en lidt hård én at spille). Oplever du f.eks. at samarbejdet på din arbejdsplads er ved at glide af sporet, at nogen udsættes for mobning eller der er en vigtig brist i det arbejde I laver, er det vigtigt, at tage det, du har observeret alvorligt.

Jeg selv er af den overbevisning, at det er endnu vigtigere at være tro over for sig selv end at beholde sit job. Er du enig?

En test for om det, du opfatter som et problem, er stort nok til at lade det gå videre til f.eks. ledelsen, kan derfor være at stille dig selv spørgsmålet:

Er dette problem så vigtigt, at det er værd at risikere mit job for?

Så er det op til din ledelse/samarbejdspartnere hvordan de tager imod dit input.