hvorforhardusåhøjeambitioner

“Hvorfor gør du, som du gør i arbejdslivet? Og hvorfor har du så høje ambitioner?”

Det blev jeg selv spurgt om af en coach, på et tidspunkt, hvor jeg var hårdt ramt af stress.

Selvom spørgsmålene var ganske enkle, var jeg slet ikke klar over hvad jeg skulle svare. Jeg fik heldigvis lov at gå hjem og tænke over det.

Efter nogle dage begyndte svarene at melde sig: – “Det er vel fordi jeg har taget en videregående uddannelse, og så må jeg også hellere være dygtig og ambitiøs ligesom som alle de andre”. 

Jeg kunne godt høre, at dette i virkeligheden var en temmelig loren forklaring: “Jeg gør, som jeg gør, så jeg kan være som alle de andre/ som der forventes af mig”.

Det var en lettelse at blive ærlig omkring, at det i virkeligheden var derfor, jeg gjorde, som jeg gjorde. Især fordi jeg på det tidspunkt var på vej væk fra et job, hvor jeg følte, jeg havde gjort mig enormt umage uden at jeg egentlig vidste hvad min motivation var.

Hvorfor arbejder vi? Hvorfor gør vi som vi gør? Selvfølgelig handler det om at skaffe penge til at bygge en rede og mad til ganen, men hvorfor strækker vi os ofte langt længere end vi behøver og sætter tårnhøje standarder for os selv, hvis vi ikke ved hvorfor?

Én ting, jeg er blevet klar over er, at det at have ambition som standardindstilling, simpelthen ikke holder uden et hvorfor. Ikke i længden. Det er den direkte vej til stress og udbrænding.

Men omvendt ved jeg også fra mig selv og mange andre sensitive mennesker, at det er naturligt at bære rundt på en stor portion stolthed i forhold til kvaliteten, af det, vi laver. Og denne kvalitetsstolthed kan være virkelig svær at slå fra.

I mange tilfælde kan det være en fornuftig strategi for sensitive at øve sig i at sløse lidt –  bare en lille smule. Men gør vi det til en permanent strategi at sløse (chancen for at vi gør dette er nok noget lig 0,00001%), så ender vi med at blive kede af det, for det er vores identitet, der er på spil.

Sløseri eller ikke sløseri, så er det vigtigste du kan gøre, at finde ind til dit hvorfor. For det er dit hvorfor der er det bedste brændstof i dit arbejdsliv. Hvis du ikke kender dit hvorfor, er der fare for at du ender med at køre på brændstoffet der hedder ‘at være som de andre/ andre menneskers forventninger”.

Hvis du har lyst, så luk øjnene og brug 5 minutter på at fundere: Hvorfor gør jeg som jeg gør? Hvad er det jeg vil opnå?

Did you like this? Share it:
(Visited 87 times, 1 visits today)
Copyright 2018 © Marie Ørum Schwennesen · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side af Magnus Högfeldt

Få mit Gratis minikursus "3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet" [lydfil + øvelser]

❤ Hvad er opskriften på det gode arbejdsliv for sensitive?

❤ Hvilken faktor er især fuldstændigt afgørende?

❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og kom i gang med kurset nu

Du er et skridt fra at gå i gang med kurset! Først skal du lige bekræfte det tilsendte bekræftelseslink i din inbox...