Hvad gør du når din samtalepartner har en aggressiv adfærd?

Få redskaberne til at håndtere samtaler, hvor din samtalepartner er meget dominerende

Kender du til at føle dig overdøvet eller lidt for nem at vælte over i en samtale?

F.eks. med ham den ikke særligt sensitive svoger, der altid skal brillere med et eller andet?

Med den dynamiske kollega, der taler så højt og hurtigt, at du slet ikke når at få sagt ret meget?

… Eller veninden, der snakker i timevis, mens du gradvis mister kontakten til dig selv?

Her får du mine bedste tips til at håndtere samtaler med dominerende personer på en konstruktiv måde. Det handler især om at undgå at føle skam over ikke at være lige så dominant eller ekspressiv som din samtalepartner.

Jeg kommer også med nogle konkrete kropssprogstricks, som du især kan bruge på din arbejdsplads.

Dominerende adfærd, som jeg selv har det svært med

Noget af det værste, jeg ved ved en samtale er, hvis personen, jeg taler med, begynder at pege, giver mig et ‘venligt’ dunk i ryggen eller taler med hagen løftet opad.

Næstefter kommer når vedkommende aldrig stopper med at tale.

Eller glemmer at stoppe op og vurdere om jeg stadig er med i samtalen.

Eller taler med en (i mine ører) overdreven volume.

Faktisk kan der være mange ting, som kan gøre mig utilpas og få mig til at føle mig trådt på i en samtale.

I lang tid blev jeg enormt stresset og vred når jeg oplevede at blive domineret i en samtale. For jeg følte, at jeg blev nødt til at gengælde det dominerende tonefald og kropssprog – og samtidigt blev jeg vred over at vedkommende, jeg talte med, var ude på at ville ‘tryne’ mig.

Imens kunne jeg indvendigt føle mig bange og følelsesløs – hvor forsvandt kontakten til mig selv pludselig hen?

Resultatet blev som regel udadtil, at jeg blev stram og skinger. Og herfra var der ikke ret langt til, at jeg selv kom til at sige ting på en lidt for hård måde.

Dette kan stadig ske for mig, men jeg har heldigvis lært mig nogle tricks til at komme nemmere ud af de situationer, hvor jeg kan mærke, at en samtale ikke længere er rar at være i.

Nøglen til at håndtere disse situationer, mener jeg, ligger i to trin, som jeg vil dele med dig nedenfor.

Hvorfor fokusere på dominerende adfærd?

Måske synes du, at det er lidt negativt at tage fat på, hvordan man kommer bedst muligt ud af en samtale?

Det er det sådant set også.

Hvorfor dog dette fokus?

Jeg vælger at skrive om det, fordi jeg oplever at jeg selv og mange andre særligt sensitive, har en tendens til at være en smule naive når vi går ind i en samtale. Vi er ofte meget åbne og deler ud af os selv, også når vi ikke behøver det.

Og det kan nogle gange vise sig ikke at være en god idé, i privatlivet eller på arbejdspladsen, hvor din åbenhed kan blive brugt imod dig af visse personer.

Når det er sagt, handler det selvfølgelig allermest om at gå efter dejlige, indsigtsgivende samtaler. Med de rette personer. Og dem er der heldigvis mange af:-)

Trin #1: Hvad er din intention med samtalen?

Find ud af hvad din intention er med den samtale, du befinder dig i.

Med intention mener jeg det, du vil opnå med kommunikationen.

Som regel er vi ikke særligt bevidste omkring dette. Og det er bestemt også ganske fint, når du befinder dig godt med en samtale. Der er ingen grund til at gå og analysere på alt.

Men når du befinder dig i en samtale, og du kan mærke, at den ikke føles godt, så foretag et hurtigt tjek:

  • Har du lyst til at have denne samtale eller er det nødvendigt (hvilket det f.eks. kan være på jobbet)?
  • Hvor åben har du lyst til at være overfor den anden person?

Og:

  • Hvad vil du opnå med denne samtale?

Du behøver ikke være en åben bog

Ofte tror vi, at vi ‘bør’ tale åbent og imødekommende med hvem som helst, der krydser vores vej. Dette er bestemt også en god ting at kunne gøre, men jeg spotter en tendens blandt os sensitive til at glemme os selv, vores eget velbefindende og intention.

På et tidspunkt, hvor jeg arbejdede på et større kontor, havde jeg f.eks. selv for vane at standse op og virke interesseret hver gang jeg mødte en kollega på gangen eller ved kaffemaskinen, som talte til mig. Det skete helt pr automatik. Nogle gange kunne jeg bagefter mærke, at jeg egentlig ikke havde haft lyst til samtalen, og at jeg faktisk ikke havde behøvet at være så åben. Det handler selvfølgelig ikke om at være afstumpet og ignorere andre, men nogle simple høflighedsfraser kan nogle gange være bedre end at gå rundt og være en omvandrende åben bog.

Det er som regel nemmere at begynde at fornemme, hvad ens intention er, når det handler om mennesker, vi ikke er så tætte på. Kollegaer og bekendte er klart nemmere end nære venner og familie. Men jeg vil alligevel varmt anbefale dig at prøve!

Måske skal du ‘gå i fælden’ først

Problemet for mange sensitive er, at vi føler os overdøvede og mister kontakten til os selv i en samtale med en frembrusende samtalepartner. Derfor er det meget nemmere sagt end gjort at sige, at du skal lytte til din intention. For måske kan du slet ikke høre den mens du befinder dig i samtalen.

Derfor tror jeg, det er svært at undgå at ‘gå i fælden’ de første gange du har en samtale med en ny person, som har en dominerende facon. Du skal bruge lidt tid til at danne dig et indtryk af personen, bearbejde dine indtryk og finde ud af hvor du selv står i forhold til vedkommende. At mærke/lytte til sin intention er en træningssag, men ikke desto mindre, en vigtig sag.

Trin #2: Tilpas dit sprog, stemmeføring og kropssprog til din intention

Når først du er mere bevidst om, hvordan du har det med den person, du taler med, er der er række ting, du kan gøre, for at håndtere samtalen bedst muligt. Tricks’ene henvender sig til de situationer, hvor du føler dig utilpas og har lyst til at trække dig ud af samtalen eller vinde mere respekt.

Sprog: Hold afstand ved at tale i generelle vendinger

Du kan bruge generelle ord, hvis du ikke ønsker at noget skal blive konkret. Hvis din samtalepartner f.eks. er en kollega, som foreslår, at I skal ses privat og du ikke har lyst, kan du sige noget i retningen af ”Måske skulle vi gøre det engang” – så bliver det helt sikkert aldrig til noget.

Prøv at undgå at bruge for megen ‘jeg’- og ‘dig-form’, hvis du ikke ønsker at blive dus med vedkommende. Brug mere ‘man’ , ‘dem’ osv.

Samtalen bliver klart mere kedelig af disse generaliseringer, og dette kan du bruge bevidst hvis du ønsker at komme ud af den.


Kropssprog: Udstrål selvværd og/eller signaler at du ikke er åben

Et stærkt kropssprog

Dit kropssprog fortæller din samtalepartner rigtigt meget om hvordan du har det. Der findes en række stillinger, du kan bruge bevidst for at trække dig ud af en samtale eller for at føle dig stærkere:

Generelt er det en god idé at undgå ’svagt’ kropssprog. Det kan være alt fra at du holder hænderne beskyttende foran dig, krydser dine ben, rører ved dit hår, ser ned, hælder fremover med skulderne eller hælder hovedet til siden. Prøv i stedet at øve dig på at stå med dine ben lettere spredte og stærkt plantede på jorden, fokuser på en rank holdning og se ligeud. Dette er kropssprog som udstråler styrke uden at virke aggressivt.

Det kan samtidig være en god idé at være bevidst om ikke at ‘oversmile’, for de af jer, der har en tendens til at smile meget, når I føler jeg utilpasse.

Signaler at du ikke er åben

Hvis du kan mærke, at du egentlig ikke har lyst til at være i den samtale, du befinder dig i, kan du bevidst sørge for at dreje dig lidt, så du står med siden til vedkommende. Ved at have din skulder imellem jer, signalerer du “her til og ikke længere”. Samtidig kan du pege dine fødder væk fra vedkommende, i samme retning som din overkrop. Samtidigt signalerer det, at du er på vej ud af samtalen.

En afbrydende handling

Hvis muligheden samtidig viser sig for at der kan opstå en afbrydende handling, har du en god måde at tråde ud af samtalen, der vil blive opfattet som naturlig. Det kan være alt fra en telefon, der ringer eller bipper, en klokke der ringer, en anden person, der kommer forbi eller at du kigger på uret og konstaterer, at klokken er mange. Det er ikke alle afbrydende handlinger vi selv styrer, men prøv at bruge de ting, du kan finde på i situationen.


Stemmeføring: Du behøver ikke tale lige så højt som din samtalepartner

Skal man tale ligeså højt eller kraftfuld som en samtalepartner, der har en aggressiv adfærd? Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad jeg mener om dette. Hvis du taler meget sagte, tror jeg, det kan være en god idé at skrue lidt op, men ikke så meget, at du ikke selv kan holde det ud. Jeg mener dog ikke, at du på nogen måde behøver gengælde din samtalepartners tonefald og lydstyrke. Tværtimod kan det have en afvæbnende effekt, at du er blid og rolig, og ikke giver vedkommende et incitament til at skrue endnu højere op.

Tricks som disse er altid nemmest at implementere, når du har overskud på din indre konto. Måske vil det ske, at du bliver overrumplet i fremtidige samtaler, uden du overhovedet når at tænke på hvad din intention var og hvad dit kropssprog signalerede. Hvis/når det sker at noget overtræder din grænse i en samtale, kan jeg varmt anbefale dig at vende tilbage til disse strategier, for at undersøge hvad det var, du oplevede.

Har du kommentarer eller andre ideer til hvordan man bedst muligt håndterer en samtale, der krydser vores grænse for hvad der føles rart, så er du meget velkommen til at dele dem herunder.

Did you like this? Share it:
Copyright 2017 © Marie Ørum Schwennesen · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side af Magnus Högfeldt
3 faktorer der afgør om sensitive trives i arbejdslivet

E-bog: 3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet

Skriv dig op til nyt og få e-bogen "3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet" NU.

Tak! Husk at bekræfte din tilmelding via den tilsendte bekræftelsesmail.