ensomkvinde

Er du nogensinde blevet beskyldt for at være ‘asocial’ og ‘ligeglad med andre mennesker’?

Hvad betyder det egentligt at være social?

Og hvorfor har mange særligt sensitive det med at undervurdere deres sociale evner? 

Jeg ville ønske man kunne definere ’social’ på en ny måde. Både gennem intelligenstests og andres bedømmelser er jeg blevet beskrevet som værende mindre socialt stærk end gennemsnittet.

Sådan skrev Synne i kommentarfeltet under mit seneste blogindlæg om bogen ‘Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden’. Og flere andre af jer stemmede i:

Jeg har gennem min opvækst virkelig kæmpet med mit eget selvbillede af at være selvcentreret og asocial. “Hvorfor kan jeg ikke holde ud at være sammen med andre mennesker? Betyder andre slet ikke noget for mig?” Hvordan kan dette være, når jeg kan mærke, at en af mine mest grundlæggende værdier er at se hvert enkelt menneske som noget værdifuldt og særligt?

Og

Specielt genkender jeg følelsen af at være anderledes og asocial. Tænker også at det kunne være godt at kigge på, hvad det egentlig vil sige at være social. Det kan være noget af en udfordring at få lov til eller tillade sig selv at ha’ alenetid nok/være asocial i den verden, vi lever i.


At være ’social’ er kommet til at handle om mængde

Jeg tror, at problemet med at føle sig misforstået og asocial især handler om, at ’social’ er gået hen og er blevet en kvantitativ betegnelse. Måske er grunden til at mange af os sensitive fokuserer på denne betydning af ’social’, at der er mange af os, der ikke kan leve op til det.

På den måde, som mange af os bruger ordet i dag, er betydningen af ’social’ blevet = at have et stort netværk og interagere med så mange mennesker som muligt. Jo flere cafedates, fester, middagsinvitationer og konferencer man siger ja tak til, jo bedre. Og hvis man samtidig interagerer med en masse venner på Facebook og svarer på sms’er og telefonopkald løbende igennem dagen, ja, så er man (i hvert fald i nogens øjne) godt kørende.

Vi indlever os mere

For nogle mennesker passer det fint med mange, hurtigere, kortere interaktioner. Men for en særligt sensitiv person kan de være en sand pine. For indtrykkene dvæler ved os længere – vi lever os ind i det menneske, vi taler med (om det så er på sms eller i levende live), og bearbejder interaktionen på et dybere plan (“hun virker til at have det sådan og sådan”, “det er vigtigt, at jeg husker at bringe dette emne op”, var han lidt sur idag?” osv). Og vi er ikke udstyret med en knap, vi kan slå fra, for at indleve os lidt mindre!

Forleden mødte jeg f.eks. en gammel (meget energisk) veninde, som jeg ikke havde set længe, som lige havde et par timer til at ses. Hun kom fra en frokostaftale, og skulle senere videre til noget andet. Jeg var glad for, at det ikke var mig, der havde så mange aftaler, og nød timerne med hende. Men de gik hurtigt, og hun måtte tage telefonen flere gange undervejs (hvilket hun virkede til at have det fint med). Da hun skulle videre, var jeg efterladt med en velkendt følelse af, at samtalen næsten kun var startet. Vi manglede endnu at nå dybden.

Kvaliteten er mindst ligeså vigtig

Egentligt tror jeg, at de fleste af os dybest set godt ved, at det at være social ikke kun handler om hvor mange mennesker vi interagerer med. Hvis vi virkelig spørger os selv, ved vi godt at kvaliteten af vores samvær med andre kan være mindst ligeså vigtig.

Og kvalitet er noget, vi plejer at have sans for – men måske har du det med at tage din evne for at skabe nærvær og intensitet for givet (“Alle mennesker formår da at lytte i en samtale, gør de ikke?”)? Særligt sensitive er netop kendt for deres evne til at indleve sig i andres humør og behov, for at være lyttende, omsorgsfulde og have situationsfornemmelse. Hvis disse ikke er nogle højt socialt kompetente færdigheder, ved jeg ikke hvad de er…

Problemet er bare at vi hurtigt kan blive usikre på os selv og på om vores måde at være social på nu også er god nok. Ikke mindst hvis vi bliver beskyldt for at være asociale, egoistiske eller ligeglade med andre mennesker – f.eks. hvis vi trækker os tidligt eller melder fra i sociale sammenhænge. Set udefra kan vi virke afstumpede, følelseskolde og sårende, når vi siger fra. Eller ligefrem arrogante og elitære.

Hold fast i dig selv og dit sociale behov

Den slags beskyldninger kan sætte gang i en lavine af dårlig samvittighed, og det kan være nemt at miste kontakten til sig selv i den forbindelse. Men det er vigtigt at du bliver ved med at fastholde, at du er 100% ok i din måde at være social på. Lad dig ikke overrumple af andres forventninger og bebrejdelser. For det handler ikke om, at du ikke er social.

Anna fortalte (i tilknytning til sidste blogindlæg):

Jeg har nu i en alder af 33 år fundet svaret. Jeg er IKKE asocial. Jeg VIL gerne andre mennesker. Jeg skal bare have dem i små doser, så jeg i samværet med dem kan komme dybere end small talk.

Annas udtalelse er utroligt sigende, synes jeg. For det handler netop ikke om at særligt sensitive ikke gider andre mennesker. Snarere handler det om, at vi har brug for at komme i dybden. Vi er med andre ord mere til ‘big talk’ end til small talk. Og vores modtagerapparat kan blive frustreret og stresset, hvis det hele tiden skal forholde sig til mange skift og korte møder med andre.

Dog siger det sig selv, at vi behøver andre mennesker for at være sociale. Hvis man skærer alle relationer fra, hjælper det ikke at være verdensmester i at forstå andre mennesker – for det sociale talent skal luftes og holdes ved lige. Personligt har jeg det sådan, at det er ok at sige nej tak til socialt samvær, som jeg oplever som mere anstrengende end opladende, hvis det er opladning, jeg trænger til. Men jeg prøver også at sige ja tak af og til for at tilbringe tid med mennesker, der lever et andet liv end mig og ser tingene fra en anden vinkel. Det hænder, at jeg kommer hjem med nogle nye indsigter eller har haft det virkelig sjovt. Og andre gange bliver bekræftet i at relationen ikke siger mig så meget, hvilket også er en ok erfaring.

Min anbefaling er, at du definerer din egen måde at være social på: Hvad indebærer det og hvad indebærer det ikke?  I det følgende kommer jeg med nogle tips, som du måske kan lade dig inspirere af.

 

Tips til at finde en social facon, der passer DIG:

  • Hvem siger, at du skal være social på samme måde som andre? Tag dig friheden til at vælge hvad der passer DIG. Det kan nogle gange være svært i forbindelse med studie og job – men hvis det ikke fungerer så godt her, er det måske værd at overveje et skift?
  • Koncentrer dig om de relationer, som er med til at lade dig op som menneske, dem, der virkelig betyder noget for dig eller kan komme til det. Dyrk dem, og gør dit for at gøre dem stærke.
  • Nogle gange har det også en værdi at være sammen med andre mennesker på en lidt mere overfladisk facon. Især hvis de er meget anderledes end dig selv. Det får flokdyret i dig til at mærke, at du trods alt kan være en del af en gruppe, og det kan være sundt at se verden fra nogle andre perspektiver end dit eget. Se det som en del af din uddannelse i at være menneske (og ikke nødvendigvis som opladning).
  • I stedet for at tænke på alt det, du burde gøre for at være ’social nok’ – f.eks. på din arbejdsplads, så tænk på, at de nære samtaler, som sensitive typisk er gode til, også er stærke sociale færdigheder. En fortrolig snak ved vandautomaten kan være mindst lige så meget værd som at underholde en hel håndfuld kolleger i frokostpausen.

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre, hvad du tænker, når du læser dette:

Hvad betyder det for dig at være social? Oplever du, at du bliver tvunget ud i sociale sammenhænge, som du egentlig ikke har lyst til at deltage i? Er det tydeligt for dig at mærke dit eget sociale behov, eller bliver det overdøvet af andres forventninger til dig?

Har du nogle tips, du vil dele med os andre?

Det er herligt at få respons fra jer! Så skriv meget gerne en kommentar i feltet herunder.

Det er helt ok, hvis du kun ønsker at bruge dit fornavn eller at være anonym.

 

Andre artikler, relaterede til at være social/asocial:

Did you like this? Share it:
Copyright 2017 © Marie Ørum Schwennesen · Gengivelse af indhold tilladt efter aftale · Design: evstyle.de · Side af Magnus Högfeldt
3 faktorer der afgør om sensitive trives i arbejdslivet

E-bog: 3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet

Skriv dig op til nyt og få e-bogen "3 faktorer der afgør, om sensitive trives i arbejdslivet" NU.

Tak! Husk at bekræfte din tilmelding via den tilsendte bekræftelsesmail.